Uddel to opgaver fra forskellige steder på karakterskalaen (skrevet af virkelige elever, som du har anonymiseret), og få eleverne til at vurdere opgaven – skriftligt som om de var læreren, eller bare mundtligt i en time. Øvelsen kan bruges til at få eleverne til at reflektere over deres egen måde at skrive og formidle på, men det giver dem også en mulighed for at reflektere over de krav der stilles til deres daglige skriftlige opgaver.
Du kan jo give eleverne kravene fra bekendtgørelsen sammen med bekendtgørelsens redegørelse for karakterskalaen, så eleverne konkret kan forholde sig til disse krav i deres evalueringer.
Du kan også bruge en opgave fra en opgavecentral som skræmmeeksempel hvis nu en elev skulle finde på engang at nuppe en aflevering derfra og aflevere den som sin egen. For ofte bliver man meget overrasket over de karakterer som eleverne herinde skriver de har fået for en bestemt opgave. Så måske kan man ikke altid stole på den bedømmelse opgaveuploaderne selv siger de har fået.
studieportalen kan du gratis oprette en konto så du får adgang til de opgaver der lægges ud her. Der findes rigtig mange andre opgavecentraler, og du kan finde dem ved en google-søgning, men flere steder kræver det at du uploader opgaver for derigennem at tjene point til også at downloade.

EP