Sæt fokus på at modeller og analyseskemaer kun er det navnet siger: skemaer og modeller. Brug en model som udgangspunkt for en hel analyse og fortolkning, og demonstrer hvordan nogle ting i modellen må udelades, og hvordan man kæder de andre sammen. Elever plejer at være glade for modeller, men kan ofte have svært ved at skelne væsentligt fra uvæsentligt i arbejdet med dem, så øvelsen her træner netop dette. Samtidig kan modeller tit og ofte være skyld i at en analyse og fortolkning får en mærkelig punkteret opstilling, men ved netop at sætte fokus på fortolkningen ud fra en model, kan man måske få en god samtale i klassen om hvordan dette undgås, og hvordan man binder forskellige elementer fra modellen naturligt og flydende sammen.
EP