Har eleverne fokus på personkarakteristik, kan du jo bede dem være castere for en dag. Send dem på nettet for at finde skuespillere, der ville kunne påtage sig rollen som karaktererne i en tekst, og valget skal naturligvis begrundes ud fra en gennemgående personkarakteristik. Du kan selvfølgelig selv sætte nogle regler for valget af skuespillere, f.eks. at skuespilleren skal være engelsksproget, ikke må være en fiktiv person (som f.eks. en superhelt eller en tegneseriefigur) osv. Øvelsen kan bruges som udgangspunkt for en diskussion om hvad man hæfter sig ved ved en litterær karakter.

EP