… ved at skrive kapitel 0.
Få eleverne til at skrive et kapitel der ligger lige forud for en skønlitterær tekst. Hvad er der sket, der får karaktererne i jeres tekst til at opføre sig som de gør? Hvordan er karaktererne endt i den håbløse udgangsposition? Kapitel 0 til Edgar Allan Poe’s novelle ’The Tell-Tale Heart’ tvinger eleverne ind i hjernen på den utroværdige fortæller, og herigennem får de hans sindstilstand helt ind under huden.

… ved at skrive bagside-manchetten til teksterne.
En variation af overstående skriveøvelse er at skrive bagsidetekster til novellerne eller romanerne I læser. I denne øvelse trænes elevernes evne til at zoome ind på de helt centrale tematikker, og de trænes i at bevæge sig fra det konkrete og refererende til det abstrakte og fortolkende.

EP