I denne øvelse kan du bruge en del af en time eller en hel time hvor læreren ved alt. Bag denne lidt arrogante udtalelse ligger ideen at eleverne kun må stille spørgsmål, og læreren skal gøre et forsøg på at besvare alt (selvfølgelig omkring dagens emne eller tekst). Og hvis læreren ikke ved det, må I jo i fællesskab finde ud af det. Øvelsen får eleverne til at reflektere over hvad de oprigtig godt kunne tænke sig at vide om en tekst eller et emne, og hvad de ikke forstår, og det åbner for at nogle af de elever som normalt har svært ved at besvare spørgsmål, kan få lov til at komme på banen og stille de spørgsmål de måske ikke normalt tør stille. Samtidig får de en indsigt i hvordan du (som professionel læser) går til opgaven når du skal læse tekster.

EP