Teaching Channel har jeg netop set en ret god video om ‘innovative approaches to poetry’ af Carol Weale. Ideen går ud på at få eleverne til at gennemskue mønstre og sammenhænge i digtet, som kan bruges som udgangspunkt for en analyse og fortolkning. Her er fremgangsmåden hvis du ikke selv får set videoen.

  1. Giv eleverne ordene fra digtet sat i alfabetisk orden (hiv evt. de rene grammatiske markører så som bindeord og/eller artikler ud). Sæt oversigten over ordene op på klassens projektor.
  2. Bed eleverne i par vælge de mest centrale ord ud (du kan evt. bede hvert par vælge 10 ord), og se hvilke ord der især bliver bemærket. Peger disse ord i en særlig retning, f.eks. på digtets stemning?
  3. Ud fra de markerede ord kan du bede eleverne konstatere nogle sammenhænge. Bed herefter eleverne finde andre sammenhænge og mønstre med de resterende ord (tænk semantiske skemaer, tænk poetiske virkemidler, osv).
  4. Saml op på sammenhængene på klassen.
  5. Giv eleverne digtet, men med linjerne i forkert rækkefølge. Prøv ud fra elevernes viden om poetisk udvikling at sætte digtet sammen i rigtig rækkefølge.
  6. Lav evt. et lille huskespil hvor elever i grupper af fire forsøger at huske så mange af ordene fra digtet som muligt.

Nu har I et rigtig godt fundament af forståelse for sammenhængene i digtet til at sætte en analyse og fortolkning sammen.

EP