Endnu et af mine fokuspunkter næste år skal være rettestrategierne. Hvordan gør jeg rettelserne tydelige for eleverne så de rent faktisk også får bearbejdet dem uden at det skal koste mig uforholdsmæssigt meget tid. Jeg har ikke gode erfaringer med at sidde og rette stile der er skrevet og afleveret inden for en time før deadline, og jeg kan ikke undgå i mange tilfælde at sidde med en følelse af at jeg har brugt længere tid på at rette selve stilen end eleven faktisk har brugt på at skrive den. Derfor afprøvede jeg den mulighed vi har for at kræve tilstedeværelse under den skriftlige proces, og det kan varmt anbefales. I en danskklasse med 26 elever fik eleverne hver 2 moduler til at skrive under vejledning. I elevernes første modul i skriveprocessen var de delt, og i deres andet modul samlet (det betød altså at jeg var tilstede i 3 moduler). Vi startede det første modul med en fælles brainstorm om digtet der skulle skrives om; herefter en kort gennemgang af mulige skeletter for en sådan stil, og da eleverne så gik i gang med at skrive, kunne de tilkalde mig for at tjekke enkelte afsnit igennem, for at diskutere deres tolkning af digtet eller andet. Jeg var helt svedt efter disse timer, for eleverne benyttede sig virkelig af muligheden for at få en konsulent på, og stilene blev bedre. Når jeg nu allerede havde brugt 3 x 90 minutter af min rettereduktion med eleverne i selve processen, var der selvfølgelig noget mindre tid til at rette det færdige produkt. Men man kan jo reducere mængden af rettearbejde på følgende måder:
– Fortæl eleverne at du selvfølgelig læser hele produktet igennem men kun retter én af siderne. Den samlede kommentar til sidst vil dog stadig være en evaluering af hele produktet.
– Vælg et fokuspunkt (f.eks. indledning og afslutning og deres sammenhæng), og fortæl eleverne at det kun er disse afsnit du vil rette, men at du selvfølgelig stadig læser alt igennem, og at den samlede kommentar til sidst vil være en evaluering af hele produktet.
I afleveringer til fremmedsprog hvor der ud over indholdet også er en sproglig/grammatisk dimension der skal rettes på en noget anderledes måde end i dansk, kunne det være en idé at rette med farvekoder. Brug forskellige high-lighter-farver til forskellige grammatiske problemer (f.eks. grøn til fejl i verbalformer, rød til ordstillingsfejl, lilla til stave- og glosefejl osv.) Du retter altså ikke fejlene for eleverne, men fremhæver blot de steder der er problemer. Næste gang eleverne skal aflevere en stil, kan du således også bede dem aflevere rettelserne fra den sidste stil. Jeg plejer nederst i den nye stil at lave et skema hvor eleverne så skal skrive de sætninger ind, der var farvemarkede sidste gang. De skal så rette fejlen og skrive forklaringen på rettelsen. På den måde får vi også trænet til den grammatiske delprøve 1, som eleverne vil møde til eksamen.
Jeg har også oplevet at elever har haft glæde af at se eksemplariske produkter. Hvad med at skrive én af stilene sammen med eleverne, sådan som du mener at en sådan skal se ud, og brug din stil som grundlag for en diskussion om hvordan man skriver en stil.
Og så er der den lidt tidskrævende idé, som jeg stadig lige skal have drejet, så den ikke bliver en alt for kompliceret tidsrøver i fremtiden: Planen er at hver af mine elever skal have en skriftlighedsportefølje næste år, som skal hjælpe mig (og selvfølgelig eleven) til at holde fokus på hvilke grammatiske/indholdsmæssige/strukturelle problemer den enkelte elev måtte have. Sammen med kommentarer op til karaktergivningen bliver progressionen og indsatsområderne for den enkelte elev således helt klare, og jeg behøver ikke gå ind i de tidligere stile, hver gang jeg skal huske hvilke problemer eleven havde sidst. Ideen er at porteføljen skal følge eleven i alle tre år, og at eleven derfor også til eksamen vil have en klar fornemmelse for, hvor han/hun skal være særlig opmærksom i den endelige afsluttende prøve.
Til den specifikke feedback på et skriftligt produkt kan jeg varmt anbefale at slå et smut forbi 10 tips for critiquing other people på Daily Writing Tips. Selvom flere af tipsene sikkert er noget de fleste af os allerede gør, så er det helt rart at få sat nogle konkrete ord på og rammer op, som man kan læne sig op ad. Og tipsene kan bruges af både dansk-, engelsk- og mange andre lærere.
Hvordan retter du? Del din bedste og mest effektive rettestrategi som kommentar her.
I år har jeg prøvet at inddele fremmedsprogsklassen i 3.g i cooperative learning-grupper med hver deres planche. På plancherne har jeg oplistet alle de grammatiske fænomener som jeg forventer at de kan eller meget snart lærer. På den vandrette linje har jeg så opdelt planchen i tre kategorier: “kan”, “kan ikke” og “vil lære”. Ud for hvert fænomen har jeg så bedt eleverne i grupperne skrive deres navn efter de fik den sidste stil tilbage med mine kommentarer og fokuspunkter formuleret til hvert enkelt elev. Nu er det så meningen at de skal have udleveret den samme planche efter hver stil de får tilbage i løbet af året. Forhåbentligt vil de opleve at de får mere lyst til at kunne flytte deres navn hen i rublikken “kan” eftehånden som året skrider frem mod eksamen. Og selvfølgelig skal det også udnyttes at de sidder i grupper og dermed deler planche med kammerater som både er bedre og dårligere end de selv.
Dejlig idé, Kristina. Det bliver også meget visuelt for eleven, når deres progression ligefrem står på en planche, så den vil jeg helt sikkert prøve af een af de nærmeste dage. Tak for kommentaren!