Hvis jeg kunne tegne, eller hvis jeg synes jeg havde tid nok til selv at designe cartoons på diverse cartoon-sites som f.eks. http://www.toondoo.com/ eller www.bitstrips.com, så ville jeg bestemt lave mine egne tegneserier om grammatiske problemer, lyriklæsning, periodegennemgang osv. Men for nu nøjes jeg så med at bruge David Rickerts tegneserier. Oprindeligt fandt jeg disse på et site der hed Teachers Pay Teachers, men dette er desværre forsvundet, og tegneserien er også forsvundet (det var ellers helt gratis), så du må hente en grammatiktegneserie og de to tegneserier om ‘reading poetry’ under materialer?
Jeg har selv Robert Frosts The Road Not Taken i et ’analysis revisited’-forløb hvor jeg ville slå et analysegreb til forskellige genrer fast for mine elever. Og selvfølgelig talte vi også om præcis de ting som David Rickert præsenterer i tegneserien. Men næste gang tror jeg jeg vil lade eleverne læse digtet og tegneserien hjemmefra og samtidig bede dem finde andre metaforer i digtet eller metaforer der understøtter og uddyber metaforen om de to veje. Disse skal skrives ned og deres betydning (altså en tolkning af dem) forklares. Når vi mødes, vil jeg starte med at lade Mr. Frost himself læse digtet højt. Og for lige at være sikker på alle har forstået digtet, tager vi nok en kort opsamling på hvad der sker på realplanet i digtet. Herefter markeres alle metaforerne som eleverne har fundet hjemmefra, i digtet på SMARTBoardet, først uden nogen diskussion, bare rene markeringer af elementer der kan tolkes metaforisk. Når alle metaforerne er markeret, beder jeg eleverne i par prøve at forklare alle metaforerne ud fra den tolkning af de to veje som er præsenteret i tegneserien (ikke bare de metaforer de selv fandt hjemmefra, men også metaforerne for resten af klassen). De kan evt. løse opgaven i bedste Cooperative Learning-stil med chef og sekretær hvor de skiftes til at diktere et svar, som den anden så skriver ned, idet sekretæren naturligvis stiller uddybende spørgsmål hvis der er elementer i diktaten der ikke står helt klart. Vi samler op ved at jeg spørger for nogle af de udvalgte metaforer hvilket par der har det bedste svar. Det afføder forhåbentligt en solid diskussion om hvorfor nogle svar reelt er bedre end andre når det kommer til tekstlæsning. Ikke alt er jo lige gyldigt eller lige godt.
Hvis et par bliver færdige med chef-sekretær-opgaven før de andre, beder jeg dem gå i gang med at kigge på digtets ’rhyme scheme’ og diskutere måder at tolke brugen af dette specifikke ’rhyme scheme’ på i sammenhæng med metaforerne.
Når vi er færdige med at diskutere metaforerne, vender vi alle blikket mod rimskemaet.
Endelig vil vi slutte af med de sidste to spørgsmål som David Rickert stiller til digtet, nemlig hvordan man kan understøtte den tolkning af digtet at ingen af de to veje i digtet er bedre end den anden, og hvordan man kan tolke digter-jeg’ets suk når han tænker tilbage på sin rejse, og hvordan disse forskellige tolkninger repræsenterer forskellige blik på digter-jeg’ets holdning til sit valg.
Og den store finale ville så være at tage fat i nogle af de andre metaforer digtet udtrykker og få eleverne til at lave comic strips eller skrive små digte over denne metafor, f.eks. under titlen ‘A Yellow Wood’ eller ‘The One Less Travelled By’ eller ‘With a Sigh’.
Når eksamen er slut, og sommerferien begynder at kalde på forberedelse til næste år, vil jeg skrive lidt mere om planen for et helt andet forløb om comic strips og graphic novels i undervisningen.