Nogen succes er jeg ikke helt sikker på timen var (der var i hvert fald højt fravær), men du får alligevel de korte træk af hvad der foregik her. Jeg havde lavet et styret læringsforløb i et ganske almindeligt word-dokument som eleverne fik adgang til via Fronter. Her stod 6 opgaver som eleverne skulle løse så mange af som muligt på 90 minutter. Svarene skulle uploades i Fronter. Samtidig var jeg virtuelt tilstede i en Facebook-gruppe som jeg har oprettet for klassen. Den skal tages i brug senere på året i andre sammenhænge også, men i denne time gav den dem bare mulighed for at spørge mig eller for at chatte med hinanden om de forskellige opgaver (de brugte den dog kun til at tale med mig). Du kan få adgang til det styrede læringsforløb her eller gennem materialer. Jeg har været inde og se elevernes besvarelser igennem, rettet en ganske lille smule og givet feed-back.

EP