6) Evaluering som speed dating. Speed dating er et rigtig godt redskab i sprogundervisningen fordi alle snakker fremmedsproget hele tiden. Men det kan selvfølgelig også sagtens bruges i andre fag med præcis den samme begrundelse: At alle er på. Jeg har brugte det for-ganske-leden som evalueringsmodel. Jeg havde skrevet en række spørgsmål ind i et ’random text tool’ i SMARTBoardet. Spørgsmålene gik både på undervisningsformerne, på materialevalg og også på opsamlende spørgsmål omkring de tekster vi havde læst inden for bestemte emner. Eleverne sad over for hinanden to og to, og efter hvert spørgsmål rejste den ene række sig og rykkede en plads til højre. Hvert spørgsmål blev kun diskuteret i ca. 1 minut. Efterfølgende samlede vi op fælles på klassen med nogle af de mest centrale spørgsmål, og nu havde eleverne jo lige vendt deres egne holdninger til spørgsmålene så de var klar til at komme på banen. Jeg skrev herefter en lille opsamling på diskussionen og lagde den i evalueringsmappen på klassens e-læringsplatform.
11 succesrige sekvenser fra ’11 – nr. 6
af Eva Pors | dec 25, 2011 | Blandet godt, Hitliste, Organisering / undervisningsdifferentiering, Vidensdeling | 0 Kommentarer
EP