Jeg fik ideen her fra Jac de Haans blog Technology With Intention hvor han demonstrerer hvordan man kan gøre videoer i Youtube interaktive ved hjælp af annoteringsværktøjet. Dette kan hjælpe til at gøre The Flipped Classroom lidt mere aktivt og lidt mindre ren skærmkiggeri, som det ellers ofte kritiseres for. Jeg eksperimenterede selv med at lave sådan en interaktiv instruktionsvideo (om adjektiver og adverbier), men må indrømme at det i hvert fald i dette første forsøg ikke er noget man bare lige gør. Rent teknisk er det ikke fordi det er så besværligt, men det tager alligevel lidt tid at få hele strukturen i videoen planlagt. Du kan se mit første resultat her.

Har du selv lyst til at lege videre med dette, kan du lige se denne video, der viser hvordan du bruger Youtubes annoteringsværktøj.
 
 

EP