Det virker for mig at se altid mere autentisk at vælge fejl og fejltyper som eleverne laver, når vi arbejder med fejlsætninger i engelsk grammatik, og når der skal være fokus på både skriftlig og mundtlig korrekthed, men jeg har altid syntes det var lidt svært at tage eksempler direkte fra mine egne elever i frygt for at stigmatisere nogen (også selvom man selvfølgelig kan anonymisere og skrive en lille smule om). Derfor blev min interesse vakt, da jeg faldt over denne idé (som jeg desværre simpelthen ikke kan huske hvor jeg så!) om foldehistorier.

Brug den klassiske foldehistorie til f.eks. at skrive om en tekst eller et emne I netop har diskuteret eller (især på et lidt lavere niveau) ud fra en tilfældig ’creative writing prompt’ .  Den klassiske foldehistorie går ud på at en person starter historien og skriver ca. 1,5 linjer eller 2,5 linjer, folder papiret sammen så det kun er den sidste halve linje der kan ses, og herefter sender papiret videre til naboen, som så må digte videre ud fra den halve synlige linje. Når papiret har været sendt rundt til tilpas mange mennesker, åbnes det og læses højt, og den klassiske foldehistorie har ofte et temmelig komisk islæt. Her kan det altså gøres mere fagligt ved at foldehistorien netop knyttes til et fagligt element hvis man ønsker det. Men ellers er ideen at eleverne – efter et passende tidsrum – nu alle åbner deres tekster og retter disse for sproglige/grammatiske fejl med tilhørende forklaringer osv. I kan for eksempel samle op ved at eleverne selv vælger en eller to fejlsætninger ud som sendes til klassens projekter via Todays Meet  (eller en anden back channel).

Pointen ville her være at der har været så mange forfattere på projektet at ingen elever vil føle sig hængt ud med sætningerne der kommer på tavlen. Og samtidig er alle også i gang i både skrivefasen og rettefasen.
EP