I år havde jeg besluttet mig for ikke at læse En Landsbydegns Dagbog, som jeg ellers har læst med mine tidligere danskhold, og i stedet prøve kræfter med “Præludium” og “Ouverture” fra Trækfuglene. Jeg blogger om det i dag fordi jeg netop har haft det sidste af de tre moduler, og jeg er begejstret for hvor godt mine elever har arbejdet med de to digte, så jeg fik lyst til at dele forløbet her – også selvom mere garvede dansklærere nok ikke finder det synderligt revolutionerende.
Jeg brugte det første modul til at sætte fokus på hvordan man arbejder med litterære hjælpemidler så som diverse litteraturhistorier og websites. Eleverne startede med at diskutere tre spørgsmål på speed dates:
– Hvad kan man bruge litterære opslagsværker til?
– Kan en litteraturhistorie være forældet? Hvorfor/hvorfor ikke?
– Hvordan tjekker man et websites lødighed?
Herefter bad jeg eleverne søge på henholdsvis ’Blicher digte’ og ’Blicher Trækfuglene’ i Google for at se hvornår på Google-search-listen der faktisk dukker websites op vi ville kunne bruge til noget i vores danskfaglige sammenhæng. Vi gennemgik kort de forskellige sites og diskuterede hvordan vi hurtigt kunne afkode siderne ud fra de informationer Google-search-listen giver. Vi fik altså diskuteret hvad opslagsværkerne kan som nettet ikke kan, og omvendt. Men også hvordan man kritisk kan forholde sig til de sider der dukker op ved en søgning i Google.
Herefter havde jeg udvalgt kapitler fra forskellige litteraturhistorier (med en vis historisk spredning) om
-Blicher (biografi)
-Blichers litteratur (med særligt fokus på Trækfuglene)
-Poetisk realisme
-Romantisme (fordi denne Blicher-læsning spiller op ad romantismen som vi skal arbejde med senere).
For hvert emne var der 3-4 uddrag fra litteraturhistorier og lærebøger som eleverne i gruppen måtte fordele mellem sig. Deres opgave var at hjælpe hinanden til et klart billede af deres emne og sammen at forberede en ca. 3 minutters podcast med de centrale informationer samt et overskueligt dokument med noter, der kunne supplere podcasten. Dette fik de resten af modulet til. Lektien til andet modul var at høre mindst én podcast (og orientere sig i de tilhørende noter) fra hvert af emnerne (dog ikke romantisme-emnet, som de skal bruge senere i stedet). Derudover skulle eleverne til andet modul have læst “Præludium” og forsøgt i et-to ord at formulere digtets tema(er).
Andet modul startede med 10 minutters stresset brainstorm. Jeg havde fra en kollega arvet arbejdsspørgsmål som behandlede:
– Digtets stemning (find 2 tekststeder der begrunder din karakteristik)
– En angivelse af tiden i strofernes første (og i enkelte tilfælde anden) verselinjer: Hvordan inddeler disse tidsskift digtet, og giv hver del en overskrift.
– Semantiske skemaer fra menneskeverdenen og fugleverdenen.
– De typer af modalverber der optræder i digtet. Udtrykker de vilje, ønske, mulighed eller nødvendighed? Hvad siger dette om jeg’ets liv og muligheder?
– Poetisk realistiske og/eller selvbiografiske træk i digtet.
Efter de ti minutter (og nej, eleverne kunne ikke nå igennem det hele, men en af pointerne med den stressede brainstorm er netop at man ikke dvæler for meget ved detaljen, og at man i stedet når at overveje flere aspekter på kort tid – og at man er dybt koncentreret i den tid øvelsen står på) blev eleverne delt ind i to grupper. Hver gruppe fik sit eget lokale med SMARTBoards, hvor digtet var sat på en tavlefil. Her skulle eleverne nu sammen gennemgå arbejdsarket fra den stressede brainstorm mere detaljeret, og de skulle skrive grafiske noter (altså, udnytte at farverne på pennene kunne repræsentere forskellige analyseaspekter) i digtet på tavlen. Gruppen valgte én elev til at være notattager, men alle havde ansvar for hjælpe med den samlede analyse og fortolkning, og alle skulle kunne præsentere gruppens samlede resultater.
Efter ca. 30 minutter skiftede halvdelen af eleverne nu klasselokale, så halvdelen så den anden gruppes tavle. Her skulle de blivende elever nu præsentere deres analyse og fortolkning af digtet for gæsterne med udgangspunkt i deres tavlefil, og gæsterne skulle supplere med betragtninger de havde gjort i deres analysegruppe hvilket selvfølgelig blev skrevet til. Disse opsamlinger varede ca. 15 minutter. Eleverne havde nu af tre omgange arbejdet med analyse og fortolkning af digtet. Den forståelse af digtet de havde oparbejdet skulle nu remedieres til et-minuts foredrag. Eleverne måtte arbejde alene eller sammen i par. Disse foredrag måtte være egentlige præsentationer af de vigtige analytiske pointer eller mere kreative fortolkninger som denne:
Vi hørte alle præsentationerne i det tredje og sidste modul, og efter 20 et-minuts foredrag var de centrale billeder, kontraster, temaer og perspektiveringer virkelig slået fast. Lektien havde til dette modul været at gøre disse præsentationer færdige og at læse digtet “Ouverture” med fokus på at overveje hvilke af menneskets sanser kommer i spil i hver af stroferne. Men: Der er altid fraværende elever, og de elever der var fraværende i andet modul (og derfor ikke havde kunnet lave en et-minuts præsentation) skulle i stedet skrive fem arbejdsspørgsmål ned til “Ouverture”. Spørgsmål som ville kunne hjælpe deres kammerater med at åbne op for en analyse og fortolkning af digtet.
Efter 1-minuts-præsentationerne skulle der så være cafe-session om “Ouverture”. Eleverne med arbejdsspørgsmålene blev sendt ud som cafe-ejere, mens de andre elever fordelte sig på de forskellige cafeer, besvarede spørgsmålene og rokerede videre til næste café. Da alle cafeer var besøgt, fik cafe-ejerne ca. 15 minutter til at samle alle deres input og sammen lave en lille præsentation af en analyse og fortolkning af digtet. Imens kiggede vi andre på hvilke sanser dominerer digtet, og hvad der karakteriserer disse sanseindtryk. Bare ud fra disse observationer kunne vi illustrere kontrasten mellem det smukke, næsten idylliske syn af hvid Abildgaard og de infame ravneskrig og ugletuden, som bryder den ellers døde stilhed, og bruge dette som udgangspunkt for fortolkningen.
Da cafe-ejerne præsenterede deres pointer, byggede det ovenpå det resten af klassen netop havde diskuteret, og igen fik vi altså tre runders varieret arbejde med teksten, som sikrede at eleverne forlod lokalet med en sammenhængende forståelse af universet i de første digte i Trækfuglene.
