Så kom den, og den står ikke til at ændre: Aftalen der fratog gymnasielærerne deres arbejdstidsaftaler. Jeg tror ikke der er mange gymnasielærere der i disse dage ikke er usikre på hvordan deres fremtidige arbejdssituation bliver når vi nu – og der er jo ikke noget at gøre – kan blive nødt til at omsætte vores lønforhøjelse fra OK13 til timer og minutter. Pengene til at sponsere den lønstigning skal jo komme et sted fra, og det bliver ved at vi alle sammen arbejder lidt mere. Eller bare løser lidt flere opgaver lidt hurtige end vi har gjort indtil nu.
Jeg hører ledelser tale om at effektivisere så vi altså kan nå mere på den samme tid uden at det må gå ud over elevernes læring. For eleverne skal selvfølgelig have samme undervisningskvalitet som tidligere. Nej, bedre faktisk, fordi vi nu har nye muligheder for at skabe bredere og bedre rammer for netop deres læring. Måden at effektivisere lærernes arbejdstid på er blandt andet (eller måske især) standardiseringer af undervisningen. Det vægrer jeg mig godt nok ved. Hvornår får mine elever mest ud af min undervisning? Jeg er overbevist om at det er når jeg har forberedt kreative, varierede timer, som tilgodeser mange forskellige læringsstile og giver eleverne plads til at indlære stoffet i forskellige tempi. Undervisning som fanger eleverne hvor de er, og derfra kaster dem ud over rampen i frit fald med stærke elastikker surret godt fast til anklerne, så de lander sikkert igen med nyt perspektiv på emnet. Undervisning der er inde under huden på mig fordi jeg brænder for både emnet og arbejdsformerne, og som derfor også ender under huden på eleverne.
Jeg kan – hvor meget jeg end prøver – ikke rigtig forestille mig hvordan standardiseret undervisning, som alle fagkolleger skal være enige om skal køres af om dette emne på denne måde, kan brænde igennem på samme måde. Af erfaring ved jeg at det ikke er denne type undervisning jeg har inde under huden, og disse opgaver jeg glæder mig til at løse med eleverne. Måske er det ren forkælelse?
Men hvad gør vi så? Hvordan skaber vi bæredygtig undervisning som kan frigive den tid vi skal arbejde mere? Når alt kommer til alt, tror jeg ikke på det! Vi møder udfordringer i dag i gymnasieskolen, som ikke var der for bare tre år siden. Hvert år synes der at komme nye tiltag og opgaver til, som jeg også forventes at få passet ind i mit arbejde, så det med at effektivisere min egen forberedelse (at genbruge forløb, som blot skal tilpasses den enkelte klasse, at vidensdele med kolleger, at bruge de mange inspirationssites på nettet osv) er jo ikke noget der ligger helt fjernt fra os, vel? Vi gør det jo hver eneste dag og har været nødt til at gøre det i lang tid fordi netop flere opgaver er kommet ind i forberedelsen. Er jeg så virkelig fantasiforladt når jeg ikke selv kan finde på flere måder at effektivisere på?
Måske har du et par beroligende ord og ideer? Fortæl hvordan OK13 implementeres hos jer, og giv hellere end gerne dit besyv med på hvordan de ekstra opgaver vi ser frem til at få, kan løses med samme engagement uden at det koster ekstra timer. Eller om vi bare skal acceptere at vi skal løbe stærkere og længere?
EP