Forleden læste jeg med stor interesse Michael Klos’ indlæg om Facebook i undervisningen på bloggen Læring og It i gymnasiet. Her fremstilles det at bruge Facebook i undervisningen som gennemsyret irrelevant, som uansvarligt og den rene leflen for eleverne. Jeg er så inderligt uenig. Den digitale dannelse består blandt andet i netop at vise eleverne hvordan man bruger gængse sociale medier i professionelle kontekster.
Vi ved at der stort set ikke er et firma eller en organisation i dagens Danmark, der ikke bruger Facebook i en professionel kontekst, og så er det naivt at tro at beherskelsen af bl.a. Facebook i faglig sammenhæng ikke er en central kompetence at videregive vores elever. Hvorfor tror vi at vi selv formår at bruge det professionelt, men vores elever ikke kan? Skal de virkelig skærmes på lukkede e-lærings-platformer som Ludus og Lektio, som de aldrig kommer til at betræde igen efter de får huerne på, frem for at lære at begå sig professionelt på platforme som de – let’s face it – uden tvivl vil skulle agere på i et godt stykke tid endnu. Er det ikke mere relevant at udstyre vores elever med en nuanceret forståelse af profileringerne på disse platforme end at lukke ned for dem som endnu en distraktion. For helt ærligt, måske er det mest distraktionen vi er bekymrede for, og hvis ikke Facebook, så skal der nok være en anden distraktion der bekymrer os.
Hvis du ikke selv bruger Facebook i faglig sammenhæng, kan jeg kun opfordre dig til at gøre det. I mit tilfælde er Facebook et af mine væsentligste professionelle koblingspunkter. Jeg er med i 4 grupper jeg dagligt støvsuger for nye indlæg. Disse grupper er med til at holde mig opdateret på hvad der rører sig både fagligt og pædagogisk – på det digitale område såvel som det analoge.
Her er en skitse af mit professionelle Facebook:
Af de fire underviser-grupper jeg er medlem, er de to fag-faglige. Det drejer sig om Ideudvikling for danskundervisere og Engelskundervisere. Hvis du er enten dansk- eller engelsklærer og ikke er med i grupperne endnu, så skynd dig at søge på dem på Facebook, og anmod om medlemskab. Her deles ideer, og ingen er bange for at spørge om gode råd eller forslag til emner og tekster eller andet. Hvis du har andre fag, og der stadig ikke er en Facebookgruppe til dette fag, så opret en selv.
Derudover er jeg med i grupperne IT og undervisning og Sociale medier, pædagogik og formidling. Her er – som navnet siger – IT i undervisningen i højere grad i fokus, og disse grupper er med til at holde mig opdateret med nye programmer, og hvordan disse bedst kan implementeres i undervisningen.
Endelig har jeg grupper med alle mine klasser, som jeg blandt andet bruger til vejledning, til at give vigtige informationer der hurtigt skal formidles ud til klassen, til at samle små medieproduktioner som fx Go Animate, Quizlet eller Testmoz, og til mindre skriveøvelser hvor det giver god mening at eleverne ser alle hinandens produkter og min respons. Til det sidstnævnte lod jeg fx min danskklasse øve sig i at skrive indledninger til den analyserende artikel på Facebook. Her gav jeg også feedback (i kommentarerne eller blot ved hjælp af like-knappen), og eleverne fik på denne måde et mere nuanceret overblik over hvilke indledninger der virker, og hvilke ikke gør, fordi de kunne se alle mine kommentarer og likes. Herefter samlede vi op på de betragtninger eleverne havde gjort sig om indledningerne og mine tilhørende kommentarer. Pointen er altså at eleverne ikke bare havde deres egen, eller måske 5 af klassens udvalgte, indledning(er) at danne sig et overblik om gode og dårlige indledninger ud fra, men 30.
Facebook er mange ting, men det er også et professionelt forum, og digital dannelse er, for mig at se, blandt andet at uddanne eleverne til at identificere dette aspekt og kunne anvende det hensigtsmæssigt i et læringsperspektiv.
EP