Skoleåret lakker mod enden. Studenterne springer ud, og lige om lidt klapper vi selv computeren i, smider årets brugte noter ud, rydder op i tasker, chartekker, skuffer og skabe, pakker, låser af, rejser og glemmer – i hvert fald for en stund. Inden vi når helt dertil, blogger jeg lige skoleårets sidste indlæg. Og så holder jeg altså ferie. Helt til 1. august (aaarh, måske kommer der lige en fødselsdagshilsen til mig selv fra mig selv når bloggen fylder 3 år d. 19. juli). Men altså, her følger et par tanker om mit skoleårs ups and downs.1) At komme tilbage på arbejde. Det er skønt at være mor, men jeg nåede vist aldrig helt dertil hvor jeg bare nød at være hjemmegående. Gør det mig til en ravnemor hvis jeg siger at jeg hver dag savnede faglige input fra voksne mennesker, og at jeg nyder at savne min søn mens jeg er på arbejde – og at glæden altid er fuldendt når jeg henter ham efter endt arbejdsdag?
2) Oplæg på Dansklærerforeningens konference i april om digital dannelse i danskfaget. Jeg var rygende nervøs i dagene op til, men synes jeg leverede den vare jeg nu engang gerne ville levere. Ved selvfølgelig ikke om det stemte overens med tilhørernes forventninger, men jeg var tilfreds med slutresultatet.
3) At være censor – både i skriftlig engelsk og i mundtlig dansk. Selvom det ville være forkert at sige at jeg ligefrem savnede det sidste år under min barsel, så var det i hvert fald fedt igen i år at være en del af censorkorpset og få slået fast at der ER en fælles forståelse af det faglige niveau i mine fag på landsbasis, og at jeg faktisk ligger helt på linje med mine kolleger, når det kommer til denne forståelse.
At være kommet med i Det almenpædagogiske samarbejde på Fyn. Selvom jeg først officielt tiltræder jobbet den 1/8, kan jeg allerede nu sige at jeg er rigtig spændt på og glæder mig svært til at være med til at skabe pædagogisk debat på Fyn.
Downs:
1) OK13! Denne overenskomst har skabt en masser usikkerhed omkring fremtidens lærerrolle – på trods af mange forsikringer om at vi ikke vil opleve de store forskelle i vores hverdag. Jeg har især brugt mange nattetimer på at bekymre mig om om jeg mister forberedelsestid, for der er ingen tvivl om at min forberedelsestid gør mig til den lærer jeg er. Jeg gør altid mit bedste for at nå så mange elever som muligt i min undervisning, for skabe en læringssituation hvor alle elever får mest muligt ud af undervisningen og for at sikre en progression hos alle mine elever. At få at vide at jeg skal skære på min forberedelsestid for at spare (tid), ville være som at hugge hånden af mig, og det frygter jeg allermest at OK13 engang kan føre til. Mit job er at være en engageret lærer – det gør min forberedelsestid mig til.
2) At jeg brød med alle mine princippet og tilgik en klasse med en smule disciplinære problemer med en strenghed der grænsede til det diktatoriske. Jeg hørte for første gang elever omtale mig som sur, og selvom det virkede på den måde at eleverne nok udviste større disciplin i fx lektielæsning, har jeg egentlig altid forsvoret at dette skulle være min tilgang til svære klasser. Respekt må kunne vindes på andre måder.
3) Frustrationen over gentagne gange at møde elever der ganske apatisk fastslog at de bare ikke forstod. Jeg mener oprigtigt at jeg lagde mig i selen for at hjælpe dem med deres forståelsesproblemer, men det syntes bare ikke at virke. Apatien forblev uden at jeg rigtig fik sporet mig ind på hvordan jeg kunne hjælpe. Næste år skal det være anderledes.
4) At omstændighederne nu en gang er sådan at jeg må sige farvel til 2 klasser som endnu ikke er afsluttede. Det er altid lidt sørgeligt at skulle stoppe med en klasse midt i et (godt) forløb, men det kunne ikke være anderledes.