For alt det vi ikke nåede sidste gang – eller gangen før det – speedede vi op i dette modul, og vi endte faktisk med at nå det hele. Endda på en måde hvor jeg synes der blev bundet en fin sløjfe på forløbet, og eleverne nu kan gå til eksamen i dette forløb med både et sprogligt, medie- og litterært fokus. Timen åbnede med klip fra den berømte Bazar-udsendelse (1984) med Strunge der skælder ud på især Lola Baidel. Eleverne fik til opgave at identificere hvad Strunge er sur over, og det var ikke noget problem. Herefter så vi det pinlige øjeblik i Deadline hvor Yahya Hassan blev så vred at han udvandrede af studiet. Igen skulle eleverne identificere hvad Hassan var vred over, og herefter sammenligne de to kunstneres vrede. Hvor Strunge er vred over dansk kultur og dansk poesi, er Hassan vred over sin egen opvækst i et miljø/samfund han gang på gang karakteriserer som hyklerisk.
Dette ledte over i et lærerforedrag om det selvbiografiske i dansk litteratur, og her havde jeg simpelthen copy-pastet og remixet fra Christensen og Jensen: Livsværk (Dansklærerforeningens forlag, 2009) og Emkjær, Fredsted og Kristensen: Fem års litteratur. 2005-2009 (Systime, 2010). Her var fokus selvfølgelig på dobbeltkontrakten, på Goffmans teori om front stage og back stage, og hvordan denne teori har ført til teorien om middle region, om nykritikkens død og forfatterens genopstandelse, og på hvordan vi som læsere selvfølgelig skal være ekstra opmærksomme på de briller vi vælger at læse en tekst med, når den så tydeligt proklamerer at den er både fakta og fiktion på en og samme tid. Vi sluttede kort af med at identificere andre værker der spiller på denne dobbeltkontrakt, og vi henviste her blandt andet til Lars Husums Mit venskab med Jesus Kristus, som vi læste i 1.g.
Nu var vi så nået frem til den egentlige plan for dagen som var at introducere den skriftlige opgave for eleverne. Jeg havde bedt dem vælge en af de tre opgaver hjemmefra og læse de tilhørende tekster. Vi repeterede meget kort samlet hvordan man bygger en stil op med rød tråd og emnesætninger inden eleverne nu på skift fik ca. 15-20 minutter med mig hvor vi brainstormede på indhold til deres stile: Gruppen med den analyserende artikel startede således inde i klassen hos mig mens de andre to grupper sad udenfor og selv skulle prøve at knytte stikord til en disposition. I anden omgang kom så essay-gruppen ind, og i 3. runde kronik-gruppen.
Især gruppen med analyserende artikel blev sparket godt i gang i vores korte diskussion med relevante tematikker og analyseelementer som de ville kunne fokusere på og uddybe i deres stile. Essaygruppen havde også mange gode bud på indfaldsvinkler til emnet, og denne gruppe var især gode til at udvikle hinandens ideer og foreslå mulige aspekter der kan inddrages i en undersøgelse. Kronikgruppen var nok den gruppe der havde sværest ved at formulere indhold til deres stile – på trods af at denne gruppe havde længst tid ude til netop selv at finde på stikord til en disposition (og at denne opgave nok er den der er mest skematisk at gå til). Men denne opgave er selvfølgelig også den med det største materiale at bearbejde. Så i kronikgruppen blev der faktisk brugt mest tid på at diskutere hvilket indhold fra internettet der kunne inddrages.