af Eva Pors | apr 28, 2014 | Læs en tekst
I forbindelse med læsning af eksistentialisme og efterkrigstid afprøvede jeg en ny arbejdsform, nemlig tavs time – sanselæsning af lyrik. Eleverne fik tildelt 4 digte i fire forskellige rækkefølger (Erik Knudsen: Credo; Nordahl Grieg: Kriengsat av Fiender; Gunnar Ekelöf: Non serviam; Ole Wivel: Domkirken i Köln). De fire digte havde jeg samtidig forstørret op på A3 ark og hængt rundt om i klassen (et ark til hvert digt).
Inden den egentlige øvelse gik i gang sang vi ”Kriengsat av Fiender” sammen og hørte Ekelöfs ”Non Serviam”
her.
Jeg instruerede så eleverne i hvordan timen ville forløbe, og herefter skulle de være fuldstændig tavse indtil hele øvelsen var ovre. Først skulle eleverne bruge 10 minutter på at læse deres første digt. Altså læse digtet om og om igen i ti minutter og på den måde lade digtet åbne sig for dem gennem flere læsninger end blot én. Da de ti minutter var gået, signalerede jeg ved et klap i hænderne, og så skulle eleverne finde deres digt på det ophængte A3-ark. I en stor klasse som denne stod der 7-8 elever ved hvert ark. Nu skulle eleverne i fem minutter skrive noter i marginen, lave understregningerne eller notere ting de særligt lagde mærke til ved digtet eller kom til at tænke over. Dette kunne være alt fra en analytisk betragtning til en refleksion til et bud på fortolkning. Stadig ingen snak. Endnu et klap signalerede at eleverne skulle finde tilbage til deres pladser og gentage hele seancen med digt nummer to i deres hæfte med de fire tildelte digte.
Efter denne runde (og det havde jeg glemt at instruere eleverne i, men denne del skulle faktisk også stadig have været helt tavs) skulle eleverne nu læse de sidste to digte i hæftet, men dette fik de kun 10 minutter til i alt, og her skulle ikke efterfølgende skrives noter på A3 arket.
Nu stoppede tavsheden så, og heldigvis havde jeg min dygtige pædagogikumskandidat til at assistere med resten af timen, så vi kunne dele os i to hold (ellers havde jeg nok selv zappet lidt mellem de to grupper). De to grupper startede ved hver deres A3 ark, og her betragtede vi nu kommentarerne i marginen, samlede op på disse og tilføjede hvad vi altså syntes vi fik ud af dette digt. Det kom der nogle fornuftige og umiddelbare samtaler ud af hvor eleverne fik trænet det at åbne op for et digt som ellers kan synes svært tilgængeligt. Vi brugte ikke mere end 5-10 minutter ved hvert digt før vi bevægede os videre, for eleverne havde jo i forvejen brugt tid ved to af de fire stationer, og fokus var netop her på åbningen af digtet frem for den samlede forkromede fortolkning.
Timens tavshed var med til at afspejle en eksamenssituation og var med til at netop at have fokus på hvordan eleverne individuelt (uden klassekammeraters indblanden) kan få åbnet op for deres læsninger af denne type tekster.
EP
af Eva Pors | apr 23, 2014 | IT og anden teknik, Spil, Tværfaglighed
En ide til et fyldeøvelse til et AP-forløb kunne måske være dette spil, som trods sit navn er ret lille og simpelt. The Great Language Game går i al sin enkelhed ud på at eleverne skal høre nogle uddrag fra samtaler, og at eleverne så skal gætte hvilket sprog taleren taler (der gives et par valgmuligheder). Denne øvelse kan fint bruges i forbindelse med undervisning om sprogstammer og sprogfamilier, og eleverne kan efter deres gæt forklare hvorfor de gættede som de gjorde. Hvilke lyde kunne de genkende, som de forbandt med sproget? Det er også ret sjovt for læreren at prøve at gætte med.
EP
af Eva Pors | apr 19, 2014 | Blandet godt, Om denne blog
I dag kom Gymnasieskolen ind ad døren. Og med det det helt officielle 2014-katalog for Lindhardt og Ringhof Uddannelse. Hvis du også har fået bladet, så slå lige op på side 25 i kataloget. Dér er den bog der har holdt mig fra at blogge helt så regelmæssigt hen over efteråret og vinteren som jeg måske kunne have ønsket. Jeg er dødhamrende stolt over at kunne fortælle at Cross Country Canada er blevet sendt til trykkeren, og den skulle meget gerne være på hylderne 1. juni.
Det er en bog om både canadisk historie, canadiske samfundsforhold og canadisk kultur. Her stifter eleverne bekendtskab med temaer som multikulturalisme i Canada, med canadisk identitet, Indigenous peoples i Canada, og det sidste kapitel i bogen – om Canadian contemporary literature – er repræsenteret gennem spritnye canadiske skønlitterære tekster som aldrig tidligere har været udgivet i Danmark. Og det jeg især er stolt af, er at stort set alle af disse forfattere har været med til bidrage med audiovisuelt materiale ved at læse deres tekster højt, give små interviews eller stille spørgsmål til eleverne, og alle disse lyd- og videofiler bliver tilgængelige på den hjemmeside der er knyttet til bogen. Disse filer er med til at skabe et mere umiddelbart samspil mellem forfatter, tekst og klasseværelse.
Bogen er bygget op med fokus på at didaktisere teksterne gennem mange forskellige typer af arbejdsopgaver og arbejdsopgaver der tvinger eleverne til refleksion. Og disse øvelser er ret udførligt beskrevet, så man som lærer ikke behøver bruge al for meget energi på selv at skulle omsætte teksterne til klasseværelset. Det er i hvert fald noget jeg selv tit har savnet i lærebøger: Teksterne er selvfølgelig altid gode, men hvordan kan jeg bedst muligt præsentere dem for eleverne? Det forsøger jeg i bogen at give masser af eksempler på – og ja, nogle af opgavetyperne er der sikkert flere af de af jer der følger bloggen her relativt regelmæssigt, der vil kunne genkende.
Der er selvfølgelig stadig halvanden måned til bogen er i butikken, men man kan altså forudbestille her hvis man er bange for at glemme udgivelsesdatoen, og jeg skal også nok minde om den igen når den faktisk foreligger i fysisk form.
EP
af Eva Pors | apr 13, 2014 | Skriftlighed, Tværfaglighed
Som afslutning på det skriftlighedsforløb jeg nu kører med min naturvidenskabelige 1.g-klasse i engelsk, har jeg sammen sammen med klassens fysiklærer aftalt at lave et produkt hvor eleverne netop skal formidle viden fra deres fysikundervisning. Dette er jo ikke nogen ny tanke. Lige siden ny skriftlighed blev hipt (vel stort set samtidig med gymnasiereformen i 2005), har vi i gymnasieverdenen talt om at skrive på tværs af fagene, men det er godt nok sjældent før lykkedes for mig at gennemføre noget sådant uden for de obligatoriske opgaver eleverne skal skrive. Men her kommer altså en lille beskrivelse af opgavens engelskfaglige del.
Jeg introducerede eleverne for Bill Brysons A Short History of Nearly Everything: Først læste vi den første ca. halve side af introduktionen hvor eleverne især holdt fokus på hvordan Bryson fanger sin læsers opmærksomhed. Teksten er ikke så let, så jeg havde spækket den med gloser. Eleverne kunne udmærket se hvordan Brysons velkomst og lykønskning til læseren er med til at sætte læseren i centrum, ligesom måden hvorpå hans eksempler tager udgangspunkt i læseren selv (læserens egen krop og eksistens) har samme effekt.
Vi læste herefter den første halvanden side af kapitel 1, How to build a universe, hvor vi igen talte om de virkemidler Bryson benytter sig af for at fastholde læserens opmærksomhed og for at formidle emnet for en læser som ikke nødvendigvis har meget baggrundsviden om naturvidenskab. Vi sammenlignede direkte hvad Bill Bryson gør og IKKE gør i sin tekst, med hvad eleverne selv gør og IKKE gør i deres fysikrapporter til daglig. Fx bruger Bryson ikke formler, ingen udregninger, han skrive tal fuldt ud (og ikke opløftet i potenser), han sammenligner med hverdagens små almindeligheder, han anvender en bred vifte af værdiladede adjektiver osv osv.
Vi kunne selvfølgelig også lige have startet med denne her lille sang for at give eleverne et andet bud på fysikformidling.
Opgaven er nu for eleverne at skrive en engelsk stil om det emne som de i grupper arbejder med i fysik (hvor de arbejder med astronomi). I fysik har de lavet nogle video-afleveringer om disse forskellige emner, og de skal så nu formidles på skrift i engelsk. Jeg gennemgik denne skriftlige opgave med eleverne hvor de altså skal forestille sig at de skriver til en målgruppe som er meget lig deres engelsklærerinde. Du kan se opgaveformuleringen og spørgsmålene til de to dele af Bill Brysons tekst
her eller under
materialer. Resultatet er jeg spændt på, men eleverne smilede faktisk en lille smule over opgaven, og det gør de altså ikke over de ’normale’ stile jeg giver dem for.
EP
af Eva Pors | apr 8, 2014 | Skriftlighed
For tiden kører jeg i mine 1.g-engelskklasser et forløb om skriftlighed og det at skrive godt. Denne øvelse (som i alt ca. tager 45-60 minutter) skulle være med til at sætte fokus på forskelle mellem skriftligt (formelt) og mundtligt (mere uformelt) sprog fordi sidstnævnte alt for ofte finder vej ind i elevernes stile. Jeg fandt 3 emner på Journal Jar som jeg bad eleverne tænke over hvad de ville sige om, i en 1 minuts tavs tænkepause. Herefter blev eleverne sat sammen i par, og de skulle nu tale om deres emne i 2 minutter uafbrudt mens deres partner optog dem på mobilen eller en anden lydoptager.
Herefter blev eleverne bedt om at transskribere deres partners talestrøm, og ja, transskribere med alle pauser, alle gentagelser, alle ‘fillers’, og hvad der nu ellers er karakteristisk for talesproget.
Da dette var gjort, samlede vi op på klassen på særlige træk for henholdsvis tale- og skriftsprog, og vi så desuden på et par teksteksempler, der også illustrerede dette. Endelig blev eleverne nu bedt om at omskrive deres transskriptioner til formelt skriftsprog. De viste nu begge tekster til en partner, som så redegjorde for hvilke greb skribenten havde brugt for at transformere teksten fra en genre til en anden. Vi så slutteligt på et par eksempler på klassen og samlede igen op på hvordan eleverne havde båret sig ad i forvandlingen af deres tekst.
EP
