 |
| Copyright: Will Wilson |
I forbindelse med læsning af eksistentialisme og efterkrigstid afprøvede jeg en ny arbejdsform, nemlig tavs time – sanselæsning af lyrik. Eleverne fik tildelt 4 digte i fire forskellige rækkefølger (Erik Knudsen: Credo; Nordahl Grieg: Kriengsat av Fiender; Gunnar Ekelöf: Non serviam; Ole Wivel: Domkirken i Köln). De fire digte havde jeg samtidig forstørret op på A3 ark og hængt rundt om i klassen (et ark til hvert digt).
Jeg instruerede så eleverne i hvordan timen ville forløbe, og herefter skulle de være fuldstændig tavse indtil hele øvelsen var ovre. Først skulle eleverne bruge 10 minutter på at læse deres første digt. Altså læse digtet om og om igen i ti minutter og på den måde lade digtet åbne sig for dem gennem flere læsninger end blot én. Da de ti minutter var gået, signalerede jeg ved et klap i hænderne, og så skulle eleverne finde deres digt på det ophængte A3-ark. I en stor klasse som denne stod der 7-8 elever ved hvert ark. Nu skulle eleverne i fem minutter skrive noter i marginen, lave understregningerne eller notere ting de særligt lagde mærke til ved digtet eller kom til at tænke over. Dette kunne være alt fra en analytisk betragtning til en refleksion til et bud på fortolkning. Stadig ingen snak. Endnu et klap signalerede at eleverne skulle finde tilbage til deres pladser og gentage hele seancen med digt nummer to i deres hæfte med de fire tildelte digte.
Efter denne runde (og det havde jeg glemt at instruere eleverne i, men denne del skulle faktisk også stadig have været helt tavs) skulle eleverne nu læse de sidste to digte i hæftet, men dette fik de kun 10 minutter til i alt, og her skulle ikke efterfølgende skrives noter på A3 arket.
Nu stoppede tavsheden så, og heldigvis havde jeg min dygtige pædagogikumskandidat til at assistere med resten af timen, så vi kunne dele os i to hold (ellers havde jeg nok selv zappet lidt mellem de to grupper). De to grupper startede ved hver deres A3 ark, og her betragtede vi nu kommentarerne i marginen, samlede op på disse og tilføjede hvad vi altså syntes vi fik ud af dette digt. Det kom der nogle fornuftige og umiddelbare samtaler ud af hvor eleverne fik trænet det at åbne op for et digt som ellers kan synes svært tilgængeligt. Vi brugte ikke mere end 5-10 minutter ved hvert digt før vi bevægede os videre, for eleverne havde jo i forvejen brugt tid ved to af de fire stationer, og fokus var netop her på åbningen af digtet frem for den samlede forkromede fortolkning.
Timens tavshed var med til at afspejle en eksamenssituation og var med til at netop at have fokus på hvordan eleverne individuelt (uden klassekammeraters indblanden) kan få åbnet op for deres læsninger af denne type tekster.