Min kollega Thorkil har i nogen tid været, mildt sagt, generet af computerens forstyrrelser af undervisningen, og han har i sin historieundervisning nu indført en undervisningsform som eleverne elsker, som giver plads til den gode formidling, og som kræver elevernes fulde koncentration.
Når han holder lærerforedrag (ca. 20 minutter), starter han med at computerne klappes sammen og telefoner lægges på bordet med displayet nedad. Herefter går han i gang med at fortælle (levende, sprudlende og ganske umuligt ikke at lade sig indfange af – ja, indrømmet, det kræver en god fortæller). Når foredraget er forbi, lukkes computerne op igen, og eleverne skiftes nu til at sige en sætning om et centralt element i foredraget, og denne sætning (evt. med justeringer fra resten af klassen og underviseren selv) kan nu skrives op som note (eller skrives ind i elevernes eget notedokument). Herefter er det næste elevs tur. På denne måde skal alle elever bidrage til klassens fælles noter, alle elever bliver holdt ansvarlige for hvad de har fået ud af lærerforedraget, eleverne trænes i at lytte koncentreret i længere tid, lytte og respondere på hinandens indlæg efterfølgende, og notatteknik trænes også.
Tak til Thorkil for den ide.