The Children’s University of Manchester er et ret interessant site for engelsklærere. Sitet er skabt af professor i Lingvistik på University of Machester, Kersti Börjars, og siden har til formål at formidle visse aspekter af lingvistikken for børn. Selvom selve layoutet røber at målgruppen ikke helt er vores gymnasieelever, så er der alligevel flere øvelser her der udmærket passer til niveauet i en 1.g når de skal introduceres til faget. Her er fx både idiom-øvelser, et ’adjective detective game’, og der er faktisk også en tidslinje over det engelske sprogs udvikling som ville kunne bruges i et forløb om sproghistorie. Så gå endelig på opdagelse på siden.
Og nu vi er ved universiteter der laver grammatikspil til gymnasieelever, så glem endelig ikke VISL fra Syddansk Universitet.
EP