Jeg har tidligere skrevet lidt om nogle af mine skriftlighedsplaner for året og om at omlægge det skriftlige arbejde, og på nuværende tidspunkt har jeg lige afsluttet anden runde af andet stilesæt.
Det første sæt rettede jeg udelukkende ved hjælp af ’tomme kommentarer’ til grammatiske fejl, og et markeret ’godt afsnit’ og et markeret ’afsnit til forbedring’. Genafleveringen bestod i at forklare – og rette – de grammatiske fejl i kommentarfelterne, reflektere over det gode ved det gode afsnit og omskrive afsnittet til forbedring. Men jeg må indrømme at elevernes refleksioner ikke var så… well… reflekterede. Jeg tager den på min kappe, for jeg havde ikke klædt dem ordentligt på til det.
Ved næste sæt rettede jeg igen med tomme kommentarfelter ved grammatiske problemer, men jeg kommenterede indholdet mere grundigt inde i stilen: Overgange mellem afsnit, PEE-modellen brugt på citater og introduktionen der både skal introducere emnet lidt bredt inden teksten præsenteres med titel og forfatter og indeholde en klar thesis statement. Og endelig om konklusionen fik samlet op ved at opridse grundtrækkene af analysen, samtidig med at der blev samlet op på hvordan thesis statement var besvaret.
Så samlede jeg en liste med gode eleveksempler: eksempler på indledninger, forskellige dele af analysen og på gode konklusioner.
Jeg havde tidligere med en anden klasse forsøgt at bede dem kommentere gode eksempler i plenum, men det kom der så absolut intet ud af. Eleverne kunne slet ikke tale med om de gode eksempler. Jeg kunne til nød lokke et ord eller to ud af forfatterne, men ikke noget der rigtig battede, så i det tilfælde endte jeg med selv at ridse guldkornene op – og jeg er ikke sikker på at det egentlig var nogen øjenåbner. Det skulle ikke gentages.
I stedet blev denne præsentation af de gode eksempler ikke i plenum. I hvert fald ikke i første omgang. I stedet skulle eleverne til genafleveringen udelukkende korrigere grammatiske fejl og forklare disse, og så skulle eleverne ellers i grupper diskutere de gode eksempler, som de fik udleveret af mig. Der var 4 gode indledninger, 7 gode analyseafsnit (egentlig flere, men jeg ordkede ikke at lave flere Padlets), og 4 gode konklusioner. I gruppen – efter at have læst alle de gode eksempler grundigt igennem – skulle man nu blive enig om 1 indledning, 3 analyseafsnit og 1 konklusion som man ville fokusere på. De skulle skrive mindst en forklaring på det gode ved eksemplet, og her skulle de tage udgangspunkt i den måde at kommentere på som jeg havde gjort i deres egne stile. Altså, hvad er det jeg lægger vægt på i mine kommentarer, og hvordan kan man se dette afspejlet i de gode eksempler?
Jeg havde oprettet en Padlet til hvert eneste eksempel (ja, det tog noget tid – især fordi linkene til disse Padlets også skulle deles med eleverne), og de sætninger/stikord eleverne fik formuleret til hvert tekststykke, skulle de så skrives ind i den tilsvarende Padlet.
Da grupperne havde diskuteret frem og tilbage og skrevet stikord og sætninger, samlede vi op ved at kigge på 5-6 Padlets sammen: 2 til hver del, og nu kunne klassen pludselig lidt bedre være med i en diskussion, for nu havde de jo gennemtænkt eksemplerne og skrevet nogle kommentarer i forvejen. Men det bedste var egentlig at høre hvordan de diskuterede hvilke eksempler de overhovedet skulle arbejde med, og hvorfor: Hvorfor var det ene eksempel bedre end det andet.
Jeg bilder mig ind at øvelsen var med til at skabe en refleksion over hvad der gør en analyse god, og til at give dem inspiration til hvordan de selv kan gribe det an i næste stil.