Mobile whiteboards – også til mine fag

whiteboardsMin mand, som arbejder på samme skole som mig, men underviser i ganske andre fag, kom hjem fra et kursus med den ide at skolen skulle investere i 3 x 4 mobile whiteboards. Disse blev ret hurtig købt ind og står nu 3 forskellige steder på skolen hvor eleverne kan bruge dem til øvelser der kræver at flere skal skrive på samme samme tid i et lidt større format end bare en computerskærm. Min kollega Sidsel (som i øvrigt lige har flyttet sin blog herhen) har blogget om hvordan disse tavler kan bruges i matematik.

Jeg har ikke selv brugt tavlerne før,  men de sidste par uger har jeg prøvet dem af i forskellige sammenhænge, som jeg gerne ville dele her.

I dansk skulle eleverne arbejde med tre forskellige noveller fra tre forskellige selvvalgte værker som optakt til en skriftlig opgave. Her blev eleverne sat i grupper af ca. 5-6 elever hvor de nu skulle spore sig ind på en analyse og fortolkning af novellen. Jeg gav dem et forslag til en mindmap-struktur de kunne tale ud fra (som delvist kan ses på den tavle der er tættest på på billedet), og så diskuterede eleverne ellers stikord til de forskellige analysedele og tegnede pile der forbandt delene. Når jeg gik rundt fra gruppe til gruppe, kunne jeg lynhurtigt danne mig et overblik over deres arbejde, og eleverne havde også selv et bedre overblik over deres diskussion. Slutteligt tog de alle billeder af deres færdige tavlearbejde, så de kunne bruge dette som udgangspunkt for deres opgave.

I engelsk brugte jeg tavlerne til at træne delprøve 1 inden den skriftlige eksamen. I stedet for at alle skulle løse en opgave på papir, som jeg så gennemgik på tavlen, fik eleverne udleveret delprøven i grupper af 4-5, og her skulle de så diskutere sig frem til den perfekte besvarelse. Hele besvarelsen blev skrevet på tavlen, og da alle grupper var færdige, rullede vi tavlerne ind i lokalet, hvor vi meget hurtigt kunne gennemgå dem sammen. Der var ikke meget at rette her fordi grupperne med hinandens hjælp virkelig havde fået diskuteret sig frem til de helt perfekte svar. Selvfølgelig kan det så diskuteres om ikke nogle elever (de der læner sig tilbage) bare fik det hele serveret og ikke selv lærte noget, og måske, jo, men pointen med disse mobile tavler er netop, at eleverne hives væk fra skærme og pladser hvor de normalt kan gemme sig, og i stedet placeres foran den mobile tavle hvor der ikke er andet til at distrahere dem end de andre gruppemedlemmer – som forhåbentlig også arbejder.

Brobygningsstilen

brobygningMit 1.g danskhold har stadig en enkelt aflevering tilbage. Og den vil jeg faktisk gerne bruge til at vise dem hvad de har lært det sidste års tid, og hvordan kravene fra deres folkeskoletid har ændret sig. Ideen til denne opgave er ingenlunde min egen. Jeg har fået den af min gode kollega, Anne, så hjerteligt mange tak for det!

Jeg vil bede (en af) eleverne medbringe den sidste stil de skrev i grundskolen – allerhelst deres eksamensstil hvis de har den liggende stadigvæk. Den skal de nu læse igennem, og så ser vi på de krav der blev stillet til opgaverne i folkeskolen. Hvad havde eleverne lært her? Hvad var de i stand til? Og så sammenligner vi med de krav der stilles til deres skriftlige opgaver i dansk i gymnasiet. Nu skal eleverne så skrive stilen om, så den passer ind i kravene til gymnasiet, og denne stil skal så afleveres til mig.

Jeg forestiller mig at eleverne på denne måde reflekterer over hvad de har lært i deres folkeskoletid, og hvordan de netop har bygget videre på dette i deres første år af gymnasiet.

Annes oprindelige ide er egentlig at gøre dette til den første stil i elevernes gymnasieforløb hvor den afsluttende folkeskolestil stadig er præsent hos de fleste af dem. På den måde kan man allerede her vise eleverne forskellen mellem kravene i folkeskolen og gymnasiet, men i denne version har eleverne altså mulighed for at se deres egen udvikling det seneste år.

Afslutning af året – gamle blogindlæg

Det er ved at være den tid på året. Jeg ser folk spørge efter sjove, hyggelige, fagligt opsamlende ideer til de sidste undervisningstimer inden sommerferien på de faglige Facebookgrupper, og jeg hører kolleger udveksle ideer til dette over frokosten. Så her er lige et par links til tidligere blogindlæg hvor jeg har skrevet om ideer til undervisningsaktiviteter til de sidste moduler, årsprøver og refleksioner over året der er gået.

5 ideer til de sidste timers undervisning inden ferien 

Et par forslag til hvordan man kan afvikle en årsprøve i hhv. skriftlig dansk og mundtlig engelsk

En refleksion over et endt skoleår – og planen for det næste

10 ting jeg håber mine elever husker til skriftlig eksamen i engelsk

Please remember thisEleverne skal lige straks i gang med de skriftlige eksaminer. Jeg har et enkelt hold der skal op i skriftligt engelsk, og man vil jo altid gerne give dem de sidste gode råd med på vejen. Men min erfaring siger mig også at disse skal koges ned. Eleverne kan alligevel dårligt rumme 5 tætskrevne sider med regler og råd i eksamenssituationen, og de 5 tætskrevne sider er jo alt det de gerne skulle have lært over de sidste par år alligevel.

Nu har jeg kogt min huskeseddel ned til de 10 mest grundlæggende ting: nogle indholdsmæssige grundregler, nogle grammatiske grundregler, nogle stilistiske/typografiske grundregler.

Problemet er selvfølgelig at listen forsimpler det vi faktisk kræver af dem, men fordelen kan være at en sådan liste kan give især de elever der har lidt svært ved skriftligt engelsk, en vis tryghed i at de i hvert fald har tjekket nogle grundlæggende ting efter.

Du kan finde min liste med de ti sidste råd her. En sådan liste er jo nok altid tilpasset den enkelte klasse og deres indsatsområder, men du må gerne kommentere listen alligevel.

Små farvede sedler

post itsPå det seneste er jeg begyndt altid at have en kuvert med små farvede sedler med i mine klassemapper (de fysiske mapper med fysiske materialer, som jeg tager med ud til hver time). Jeg bruger simpelthen almindeligt farvede A4-ark, som jeg skærer i passende seddelstørrelse (7 x 7 cm). Disse er jeg begyndt at bruge til forskellige små øvelser hvor eleverne selv skal formulere det der skal trænes. Både de små sedler og farverne på dem, bilder jeg mig ind, tilføjer lidt krydderi til de daglige materialer eleverne stifter bekendtskab med. Nogle vil måske nok mene det er et billigt og ganske unødigt trick der lefler for eleverne. Jeg kan godt selv lide farver, og jeg oplever helt banalt at disse små farvede sedler skærper opmærksomheden. Her er 3 ting jeg har brugt sedlerne til:

  1. Opsamling på emne. Eleverne fik til opgave hjemmefra at skrive tre centrale stikord til hver af de læste tekster i et forløb. Disse stikord skulle skrives på sedler, da vi mødtes på klassen: Hver seddel skulle indeholde de tre stikord til én tekst, så hver elev skulle udfylde 7 sedler svarende til de 7 tekster vi havde læst. I grupper af tre eller fire skulle eleverne nu på skift læse deres stikord højt mens resten af gruppen gættede teksten som stikordene omhandlede. Det var selvfølgelig ikke nok bare at gætte teksten, men man skulle begrunde sit gæt. På den måde reflekterede eleverne over hvad de forskellige tekster faktisk repræsenterede. Herefter ville jeg have haft eleverne til at skrive det rigtige svar under de tre stikord på hver seddel og så bytte sedler med en anden gruppe, men det nåede vi ikke. Her kunne oplæseren af en seddel så fungere som dommer mens de to-tre andre gruppemedlemmer gættede sedler og tekster.
  2. Glosetræningsøvelse. Fra en læst tekst skulle eleverne udvælge 7 gloser som de enten ikke selv kendte (og gerne ville lære), eller som de mente kunne volde andre problemer. Eleverne skrev nu deres 7 gloser på sedler. En glose pr. seddel, og man skulle altså ikke skrive en oversættelse eller noget, kun glosen. I grupper af tre eller fire blandede eleverne alle deres 21-28 kort, og nu skiftedes de til at trække en glose. Den person i gruppen der først kunne oversætte glosen til alles tilfredsstillelse, fik kortet. Kunne ingen i gruppen oversætte ordet, skulle ordet slås op, og kortet placeres nederst i bunken igen. Vinderen var den person der, efter alle kortene var oversat, havde vundet flest. Som en udvidelse byttede grupper også kort efterfølgende. Det er ikke min idé. Jeg har stjålet den fra min kollega, Stinna, som er en af forfatterne på vores kommende bog Open Wide.
  3. Brainstorm. Jeg har brugt sedlerne til at lade eleverne brainstorme løsningsforslag til den perfekte analysemodel. Eleverne skrev  forslag ned på analysegreb som ville skulle med i en digtanalysemodel. Herefter blev de sat i mindre grupper hvor de nu skulle sortere deres sedler og organisere dem, så disse blev udgangspunkt for gruppens forslag analysemodel. Det kan du læse nærmere om i dette indlæg om mit forløb om British Sonnets.