Vi hører det om og om igen. Vi skal være bedre til vidensdeling – især i disse sparetider. Jeg plejer altid at bryste mig af at være med i to faggrupper som er særdeles gode til at vidensdele, men selvom vi deler ideer, forløb, frustrationer og løsningsforslag, så er vores måde at fastholde den delte viden på ikke altid så systematisk. Så her kommer nogle ideer til hvordan vi kan vidensdele, og hvordan vi kan fastholde den nye viden.
- Vi holder i faggrupperne jævnligt møder (ca. hver anden eller tredje måned) hvor en kollega præsenterer et forløb eller dele af et forløb for resten af faggruppen. En kollega kan selv melde sig, eller man kan blive opfordret hvis kolleger ved at man har lavet noget interessant som vi alle gerne vil høre mere om.
- På møder kan vi også brainstorme materialer og vinkler på et bestemt emne. Fx har flere kolleger i engelskfaggruppen på min skole gerne villet opdatere et Britain-forløb, og her er tanken at vi så på et møde til udelukkende dette formål sammen diskuterer nye, mulige materialer, vinkler, opgaver osv.
- På Ørestad Gymnasium har nogle lærere udviklet Google Sites med alle materialer og opgavebeskrivelser til et forløb. Det betyder at andre lærere (også andre end de der underviser på gymnasiet) let kan anvende materialerne. Du kan se eksemplet her. Måske er dette et fint – om end lidt mere tidskrævende – alternativ til Fronter (som, ja, vi stadig bruger hos os) hvor dokumenter har en tendens til at drukne i mængden. Kloge mennesker som min kollega Sidsel fortæller mig at OneNote også med fordel kan bruges. Men så langt er jeg ikke selv kommet endnu.
- Jeg har af flere omgange sammen med kolleger udvekslet konkrete forløb: Vi er sammen blevet enige om en årsplan og har så efter en kort sparring om indhold og vinkel til de enkelte forløb delt forløbene mellem os og forberedt det hele til disse forløb. Vi har skrevet deltaljerede lærernoter også, så kollegaen meget nemt kan se hvordan timen skal gribes an. Vi har selvfølgelig sat os sammen af et par omgange inden timerne blev afviklet, for at gennemgå hvordan opgaverne er tænkt. Jeg har været overrasket over hvor nemt det alligevel har været at bruge hinandens forberedelse her, og ikke mindst hvor inspirerende det har været at se et helt forløb fra en kollega forberedt i deltaljer. Det skal dog siges at jeg faktisk kun har prøvet dette med kolleger som har den samme tilgang til pædagogik og undervisning som jeg selv har.
Det sker selvfølgelig også jævnligt at man ikke synes man har noget som helst at bidrage med. Jeg så denne lille video på What Ed Said som helt enkelt forklarer det forbehold mange af os måske har med at dele vores ideer – og hvad vi føler når vi ser de andres:
Jeg vil rigtig gerne høre flere ideer til den gode vidensdeling, så skriv endelig en kommentar hvor du fortæller hvordan I sparrer og deler på jeres skole.