Så blev det december og julekalendertid. Sidste år handlede min julekalender om gode undervisningsideer doneret af kolleger, men så foreslog min kollega, Kristian, mig at lave en julekalender om de værste undervisningsoplevelser. Og det vil jeg så gøre. Jeg har samlet tåkrummende, frustrerende og meget morsomme anekdoter fra mit netværk, og hver arbejdsdag indtil skolerne holder ferie, vil jeg poste en.
Rigtig god fornøjelse og læselyst i december.
Vi skulle i gang med et forløb om vingummi. Første moduls lektie: “Tag en pose af dit yndlingsslik med. Vi skal se nærmere på varedeklarationer.” En af eleverne møder op med en papirspose med sit yndlings bland-selv-slik….
Så kan man lære at være mere tydelig, når man skriver lektien
– LiseLotte