Gruppearbejder kan være af både kooperativ eller kollaborativ art. Den kooperative tilgang, hvor eleverne altså hver især tager sig af en delopgave som så sættes sammen efterfølgende, bruges til mere lukkede opgavetyper med klare produkter, som fx når elever sættes til at producere gloselister og oplæsninger for hinanden. Den kooperative tilgang til gruppearbejde er også den der især kommer til udtryk i matrixgrupper hvor hvert medlem har tilegnet sig specifik viden der skal formidles til de øvrige medlemmer.
De kollaborative arbejdsprocesser forventer vi undervisere at eleverne bruger i mere kreative og åbne opgaver hvor produktet altså ikke er givet på forhånd, men hvor elevernes tolkning af produktet netop er i fokus. Denne type opgave kan være meget motiverende for mange elevtyper, men også krævende og uoverskuelig netop fordi slutmålet kan være temmelig abstrakt.
Især i det kollaborative gruppearbejde vil vi lærere gerne have at eleverne ikke bare uddelegerer opgaverne imellem sig, men faktisk bruger hinandens tanker og ideer i hele processen til at få udarbejdet produktet. Og et af de problemer jeg ofte oplever i denne type gruppearbejde er at eleverne netop lægger for meget fokus på produktet og arbejdsfordelingen frem for fokus på det faglige udbytte af samarbejdet. Så her kommer nogle ideer til hvordan man måske kan hjælpe eleverne til en bevidsthed om det gode samarbejde i en kollaborativ proces.
- Elever kan gøres bevidste om deres egne styrker og svagheder i gruppearbejde gennem refleksionsøvelser. Bed eleverne udforme selvportrætter, som de så præsenterer for hinanden i gruppen. Herefter kan de kort prøve at diskutere hvad gruppens samlede styrker og svagheder er, hvilke problemer de måske kommer til at støde ind i, og hvad de måske kan gøre hvis dette sker. I et længere gruppearbejde over flere moduler kan det måske endda give mening løbende at indlægge små evalueringsrunder hvor gruppen diskuterer eventuelle justeringer i deres tilgang til arbejdet. Her skal der dog være klare retningslinjer for hvad der diskuteres og hvordan, så dette ikke ender med at et enkelt medlem, der måske ikke fungerer optimalt, hænges ud. Jeg har fået lov til at dele en opskrift på sådanne selvportrætter af Katinka Gøtzsche fra Silkeborg Gymnasium, som selv har ladet sig inspirere af materialer fra psykolog Helle Jensen i udarbejdelsen af arbejdsark til portrættet. Hverken den indledende øvelse med præsentationen af selvportrættet eller den efterfølgende diskussion behøver at være lange seancer, men måske giver det god mening, den første gang eleverne sættes til dette, at bruge lidt længere tid. Gør man det til en fast del af starten på længerevarende gruppearbejder, kan eleverne forhåbentligt både arbejde målrettet med deres egne svagheder i et gruppearbejde og hurtigt lære at udtrykke væsentlige behov de måtte have for at kunne arbejde optimalt. Ud over at blive mere bevidste om deres egen rolle for at et gruppearbejde bliver godt, er pointen med disse refleksioner også at man ikke venter til efter gruppearbejdet med meta-refleksionerne (”hvad gik godt”, ”hvad skal jeg huske til næste gang”). Ved at italesætte det allerede inden gruppearbejdet starter, har eleverne en bedre forudsætning for at tage fat i de udfordringer ved gruppearbejdet der måtte opstå hen ad vejen.
- I gruppearbejdet kan eleverne kan styres med små kooperative brainstorms for at hjælpe alle gruppemedlemmer til at have noget at bidrage med. Uanset hvordan man har det med innovative processer, er der rigtig meget inspiration at hente til øvelser der kan generere masser af ideer, og hvordan man kan arbejde videre med disse ideer, på Design To Improve Life-kompasset. Eleverne kan altså brainstorme individuelt inden de samles i det mere kollaborative gruppearbejde efterfølgende.
- Morten Mølgaard Pedersen, som skriver bloggen Inkshed, har for nylig delt et vidunderligt gruppeværklæsningsforløb – Literature Circles – som er baseret på gruppernes meget selvstændige tilgang til værket. Gruppemedlemmer får hver på skift bestemte roller i værklæsningen som er essentielle for resten af gruppens udbytte. Disse roller er nøje beskrevet på Mortens blog her.
Jeg har endnu ikke selv afprøvet nogen af disse tilgange til gruppearbejde af, men er på det seneste blevet overbevist om det væsentlige i at bevidstgøre eleverne mere om deres rolle i et gruppearbejde; de skal lære at lære af hinanden. Og jeg vil glæde mig til at starte et projekt om selvportrætter i gruppearbejder op i min 2.g-klasse hvor deres næste selvvalgte værk også skal læses i en litteraturkreds.
Igen siger jeg stor tak til kollegerne på Silkeborg Gymnasium i særdeleshed til Katinka Gøtzsche, som har fortalt mig om elevernes selvportrætter og vist mig hvordan dette med fordel kan bruges i forbindelse med styrkelse af elevernes samarbejdskompetencer.