I forbindelse med et tværfagligt forløb om Fake News (som er en del af min arbejdsplads’ progressionsplan for SRP’en) skal jeg som engelsklærer tilrettelægge et forløb sammen med min historiekollega. Det er endnu uvist hvad vi helt præcist vil putte i forløbet, men jeg kommer nok til at støtte mig op af Open Wide 2. udgave, som indeholder et kapitel om netop Fake News.
Men i går faldt jeg også over et nyt spil fra NewsThump, et satirisk nyhedsmagasin a la Rokokoposten.
Spillet ligner andre kort- og snakkespil som Cards Against Humanity og What Do You Meme. NewsThump-spillet er endnu ikke tilgængeligt, men man kan downloade en gratis prototype. Og det har jeg gjort, så den påtænker jeg at spille med min klasse.
Du kan læse om spillet og se traileren her.