Mangler man gode (engelske) kortfilm til sin undervisning, er det værd at kaste et blik på The New Yorker: The Screening Room. Her finder man en stribe kvalitetskortfilm og en tilhørende ‘story behind them’.
Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at det ikke er alle filmene der er tilgængelige ‘in your region’, som der står, men mange er, og de er gode.
Faktisk er der på The New Yorkers hjemmeside masser af virkelig gode små videoer, som kan understøtte artikler fra bladet og bruges i forskellige forløb. Jeg blev især selv draget af denne Backstory om The Gun Owners of the Parkland Generation, som handler om en billedserie om teenagere der vokser op med en kærlighed til deres våben. Den tilhørende billedreportage kan læses her.