Det var fredag, og det var eleverne sidste modul, så der skulle ske lidt. Derfor satte jeg eleverne i grupper af fire (par A og par B). Nu skulle de to par arbejde sammen om at løse fire små opgaver, som ville give dem tre tal og en rækkefølge af disse tal. Den lille talrække kunne bruges til at låse hængelåsen på den sorte plastic-æske op.
Eleverne måtte kun kommunikere mundtligt på engelsk med deres samarbejds-par. Derfor havde jeg lagt nogle borde ned, som de sad ryg mod ryg lænet op ad.
Break the Box kan også designes med små grammatikopgaver eller mere fokuserede tasks, som træner specifikke sproglige elementer. Og så er Break the Box mere overskueligt, mindre forberedelsestungt og lettere at håndtere i et klasselokale end et escape room, mens effekten er den samme: Stor aktivitet og masser af kommunikation på engelsk.
Man kan hente mit Break-the-Box-eksempel her og under materialer. Og husk, man kan også godt klare sig uden både æske, hængelås og præmier, men det gør det altså ret sjovt, at der er en konkret lås at åbne.