Så blev det december og julekalendertid. Sidste år handlede min julekalender om gode undervisningsideer doneret af kolleger, men så foreslog min kollega, Kristian, mig at lave en julekalender om de værste undervisningsoplevelser. Og det vil jeg så gøre. Jeg har samlet tåkrummende, frustrerende og meget morsomme anekdoter fra mit netværk, og hver arbejdsdag indtil skolerne holder ferie, vil jeg poste en.
Rigtig god fornøjelse og læselyst i december.
Jeg plejer at være ret hård over for uhensigtsmæssig brug af IT og starter en ny klasse med at true med bål og brand. Umiddelbart efter mit bloddryppende oplæg ringer min egen mobiltelefon. Rigtig højt. Og med en ringetone som en af børnene har valgt. Og det er min mor! I den situation var der vel ikke andet at gøre end at udstille mit eget hykleri, tage telefonen og sige: “Hej mor!”
-Kristian