Her følger så endnu en beskrivelse af glosearbejdet i min ene engelskklasse.
I arbejdet med Dickens’ Bleak House (hvor vi læste åbningsscenen) arbejdede klassen med en øvelse jeg kalder ’beskriv beskrivelsen’. Jeg havde udvalgt et par sætninger og understreget et par gloser der skaber et særligt billede, men ikke nødvendigvis er kendte for eleverne. Eleverne skulle nu (hvis de ikke havde gjort det hjemmefra) slå gloserne op og på klassen forsøge at beskrive hvilke konnotationer er knyttet til glosen, og hvad det betyder for læserens opfattelse af beskrivelsen.
Uddragene var:
”Implacable November weather”
“Smoke lowering down from chimney-pots, making a soft black drizzle, with flakes of soot in it as big as full-grown snowflakes–gone into mourning, one might imagine, for the death of the sun.”
“Foot passengers, jostling one another’s umbrellas in a general infection of ill temper”.
“Fog everywhere. Fog up the river, where it flows among green aits and meadows; fog down the river, where it rolls deified among the tiers of shipping and the waterside pollutions of a great (and dirty) city.”
Når eleverne var inde i denne måde at tænke konnotationer på, skulle de i mindre grupper finde på adjektiver der samlede op på beskrivelserne af hhv. London, the Lord High Chancellor og tågen som de beskrives i teksten. Disse ord blev givet til en anden gruppe, der nu skulle forsøge at sortere dem: Hvilke adjektiver mon er brugt til at beskrive hvilket element? Naturligvis skulle de diskutere hvorfor de placerede adjektiverne som de gjorde (og altså hvorfor disse adjektiver mon var valgt af gruppen der havde skrevet dem), og jeg gik her på udstilling hos de forskellige grupper og interviewede dem om deres inddeling. Dette gav mig et klart billede af både deres forståelse for nuancerne i ordene de arbejdede med, og deres tekstforståelse.
Man kan læse om andre overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med mit fokus på glosearbejdet her og her.