Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.
- Som engelsklærer kan man altid få eleverne til at spille et godt spil Game of Goose. Jeg har engang fået en grammatikspilleplade, som jeg, let modificeret afhængig af årgang og niveau, stadig bruger. Svarer man forkert på et spørgsmål, er det tilbage til start, uanset hvor på pladen man står. Som præmie kan man jo udlodde et gavekort på udsættelse af en stil.