Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.
- Lav en time med stationsspil. Strukturen følger en almindelig stationstræningstime, men her med en stribe spil i stedet, fx Vertellis, Cards Against Humanity (som i den danske version hedder Det dårlige selskab), Story Cubes, Bucket of Doom, Charade og Tænk hurtigt. Eleverne kan sidde i mindre grupper og spille et spil i ca. 20 minutter inden de skal rykke videre til næste spil.