Dette er ikke Jeopardy selvom overskriften unægtelig kan ligne. Quizzen er særligt god til at træne spørgsmålskonstruktioner (i fremmedsprog), men kan også sagtens bruges som en del af en repetitionsøvelse. Del eleverne ind i et passende antal hold (f.eks. af fire elever), og giv hvert hold et halvt ark med udsagn. Disse udsagn skal holdet nu hjælpes ad med at få omskrevet til spørgsmål hvor det passende svar på disse spørgsmål ville være det udsagn der står på sedlen. Står der på sedlen ’John Lennon was the Beatles-member who was killed by a fan in 1980’, kunne et passende spørgsmål være ’Which Beatles-member was killed by a fan in 1980’. Når eleverne har omskrevet alle deres spørgsmål, sættes holdene sammen to og to og quizzer nu imod hinanden.
Du kan se et eksempel på udsagn, der skal laves til spørgsmål her eller finde det under materialer.
Ideen til øvelsen er taget fra Peter Watcyn-Jones som sammen med bl.a. Deirdre Howard-Williams har udgivet et hav af solide og sjove grammatikspillebøger og glosespillebøger så som Grammar Games and Activities. I de bøger er der inspiration for alle pengene!

EP