16: Random Letter, Vowel, Consonant Generator (Interaktive og Multimedia)

Brug f.eks. Letter generator til et spil Hurtigt – sig et ord hvor du giver en kategori, og eleverne skal finde på ord inden for kategorien med det bogstav generatoren giver. Du kan også bruge generatorerne til Countdown: Sæt Random consonant generator i ca. 5 eksemplarer ind på siden, sæt Random vowel generator ind i ca. 2 eksemplarer, og sæt eventuelt Random letter generator ind som et bonus-bogstav. Tryk på alle brikkerne, så der kommer nye bogstaver frem, og få eleverne til i par at finde så mange ord som muligt der kan staves ud fra bogstaverne. Hvert bogstav må kun bruges én gang i hvert ord. Du kan jo give et point for hvert ord og 2 point for det længste ord. Det fine ved disse generatorer er også at bogstaverne kan ’trykkes ud’ ved at klikke på den store pil i midten til højre, og eleverne herefter fysisk kan stave ordene.

17:Random word generator (Interaktive og Multimedia)

Brug Random word generator til at sætte fokus på et ord ad gangen. De ord du skal bruge, skrives ind i generatoren, og når du trykker på den blå kasse, kommer der et ord ud i boksen. Hvis du klikker på den gule pil nederst i hjørnet af generatoren, kommer ordet ud af boksen, således at du kan flytte rundt med det på siden. Lav f.eks. en tabel ved siden af, som kan bruges som et bøjningsskema. Ordene i generatoren kunne f.eks. være uregelmæssige verber, der skal bøjes i hovedformer eller uregelmæssige tillægsord. Du kan også lade ordene være gloser der skal bruges i en sætning så snart de er spyttet ud. Eller du kan lade ordene være begreber der skal defineres.

18:Word guess (Interaktive og Multimedia)

Brug Word guess som et galge-spil hvor eleverne ved at vælge bogstaver langsomt sporer sig ind på det hemmelige ord, der gemmer sig på de blanke streger.

19: Note reveal (Interaktive og Multimedia)

Brug f.eks. Note reveal til lærerforedraget. Ved at klikke på tallene i venstre margin dukker den tekst du har skrevet til tallet op – hvert tals sætning har en forskellig farve. Du kan skrive til med pennene, så du behøver ikke have de fulde noter stående i forvejen, men bare de centrale begreber. Du kan også bede eleverne i grupper skrive noter ind til dagens lektie – enten om forskellige dele af lektien hvor de så forklarer deres noter for hinanden, eller noter til samme tekststykke hvor de så skal begrunde deres valg af noter, og hvorfor lige præcis de noter de har valgt at sætte ind, er de mest relevante.

20: Pull tabs (Billeder og Interaktive og Multimedia)

Pull tabs kan bruges til at hive arbejdsspørgsmål eller længere kommentarer ind over en tekst, som du egentlig ønsker at eleverne først skal se uforstyrret på. Pull tabs kan altså knyttes til en tekstboks (det kan du selv gøre ved at markere tabs og tekstboks og vælge ’grupper’), og så kan hele teksten gemmes af vejen under skærmens margin. Pull tabs gør det let for dig at se hvor du har gemt den tekst du gerne vil hive frem på et senere tidspunkt. Har du et eller flere tekststykker som kun skal kigges på i et kortere stykke tid før de gemmes væk igen under marginen, kan du vælge den interaktive Pull tab fra Interaktive og Multimedia i stedet for analoge fra Billeder. Den interaktive Pull tab giver dig mulighed for, når du sætter tegnestiften i ved at klikke på denne, at huske hvor udgangspunktet for Pull tab’en er. Når du er færdig med at bruge den, skal du blot klikke på den lille pil nederst på Pull tab’en, og denne hopper straks tilbage til start.

EP