Hov. Jeg nævnte i går Photo Story i en bisætning uden at fortælle lidt om hvad det kan bruges til, og hvad det overhovedet er. Photo Story er et meget brugervenligt og pædagogisk redskab, der giver dig mulighed for at sætte billeder og lyd sammen til en dynamisk fortælling, ligesom Windows Movie Maker, men Photo Story er gratis. Brug det til at lade eleverne lave instruktionsvideoer til hinanden: Lad dem lave en film om Det moderne gennembrud eller en film om hvordan man skriver en analyse og fortolkning. De kan selvfølgelig også lave en film der præsenterer særlige aspekter af en litterær tekst, eller måske kan de forklare et grammatisk problem. Der er masser af muligheder, og fordelen ved Photo Stories frem for elevforedrag er at disse kan gemmes til eksamen.
Vil du se hvordan Photo Story fungerer? Så se en Photo Story om Photo Story her:
Photo Story kan downloades gratis her.