Denne øvelse er en variation af matrixgruppen. Del eleverne ind i grupper af ca. 4. Hver gruppe vælger én elev der sendes ud, og til de elever der er de ’udvalgte’, har du som lærer fundet en anden måde at gennemgå dagens emne på. Det kunne f.eks. være en film fra dr.dk/gymnasium om kost og motion, om forfatterskaber, om international økonomi, det kunne være en af de ret solide videoer fra Studieportalen om hvordan man skriver essays, det kunne være en hjemmeside der behandler et emne, det kunne være en god gammeldags bog eller artikel der behandler emnet kort og præcist, eller det kunne være noget helt helt andet. Imens gennemgår eleverne på klassen et andet aspekt af emnet. I dansk kunne det f.eks. være en gennemgang af en tekst af en bestemt forfatter. Når de udsendte elever kommer tilbage efter et aftalt tidspunkt, deler eleverne nu deres viden, men de skal i høj grad også bruge energi på at forstå hvordan den viden de hver især kommer med, skal ses i sammenhæng.
EP