Eleverne havde til i dag læst kapitel 2 af Maus (bog I), og jeg havde bedt dem inddele kapitlet i afnsit. Det resulterede i en inddeling på 6 afsnit:

1 – Art + Vladek – pills, health and communism (28-31)

2 – premature births (31-32)

3 – Anja depressed + trip to sanatorium (and Swastika) (33-35)

4 – days at sanatorium (36-37)

5 – war breaks out (38-40)

6 – the glass eye (41-42)

Jeg delte herefter eleverne ind i 6 grupper, og hver gruppe fik til opgave at bruge ca. 15 minutter på at analysere deres afsnit i deltaljer med særligt forkus (hvis det var relevant for deres afsnit) på Art, Vladek, sproget, visuelle effekter, symboler, ’panels, gutter and closure’ og selvfølgelig de centrale temaer der kommer til udtryk i afsnittet. Eleverne skulle også have fokus på at bruge de fagbegreber vi har arbejdet med.

Da grupperne var færdige, hængte de deres afsnit (som de havde arbejdet med på separate ark) op forskellige steder i klassen, én fra hver gruppe var nu museumsinspektør og blev tilbage for at fortælle besøgende om sit afsnit mens de andre gik på ’udstilling’ og hørte de andre grupper præsentere deres afsnit. Hver person var museumsinspektør af 2 omgange, og nej, alle elever kom ikke forbi alle udstillinger, men det gjorde ikke så meget. De centraler pointer fra dagens kapitel, de centrale virkemidler og symboler kom alligevel frem.

Vi samlede kort op på klassen inden jeg sendte halvdelen af klassen ud for at arbejde med nogle flere spørgsmål til teksten i Google Docs. Jeg brugte et sammensurium af spørgsmål som jeg havde fundet på Web English Teacher hvor der i øvrigt er masser af materialer til Maus. Derudover fik disse elever også til opgave at de skulle forestille sig at de var redaktører på et forlag, og at Art Spiegelman netop havde sendt dem dette kapitel fra sin nye bog, som han gerne ville havde udgivet. De skulle nu give ham gode råd om karakterernes udvikling, om tegningerne, om plottet, om sproget osv. for at bogen ville blive til en bog som de havde lyst til at læse videre i.

Den anden halvdel af klassen lavede jeg grammatik med.

Og så byttede vi. Jeg har endnu ikke været inde og se deres produkter i Google Docs.

Næste gang er kapitel 4 og et resume af kapitel 3 på plakaten, ligesom eleverne hjemmefra på baggrund af kapitel 4 skal skrive fem tillægsord om henholdsvis Art og Vladek, prøve at tænke over hvilke valg der skal træffes i dette kapitel, og lave en lille liste over fordele og ulemper ved disse valg.

EP