Jeg savner at få mere fokus på en kombination af skriftlighed og mundtlighed – og det gælder sådan set både engelsk og dansk. Så måske kan denne lille øvelse hjælpe. Bed eleverne diskutere et fagligt emne i ca. 60 sekunder (individuelt eller to og to), og de skal optage deres diskussion (f.eks. på audioboom eller www.soundcloud.com).
Herefter skal de lytte til deres indspilning. De skal nu skrive ned hvad de hører ganske præcist, rette deres fejl, føje til eventuelle mangler, og så skal hele diskussionen indtales igen. Dette kan være med til at skabe en bevidsthed om hvor de kommer til at lave mundtlige fejl, og det skærper forhåbentlig deres ører for disse fejltyper.

EP