PhotoMunchrs er et lille flickr-baseret spil, som faktisk kan bruges som et rigtig fint glosetræningsværktøj fordi elever tvinges til også at se mere overførte betydninger af de forskellige gloser de møder. Spillet ligner en slags Pac-man hvor figuren ’spiser’ billeder der dækker over en given glose. Efter at have fundet 7 billeder der repræsenterer glosen, gives en ny glose, og spillet stiger løbende i sværhedsgrad.
Hvis du har fem-ti-minutter tilovers af en time og gerne vil bruge det til glosetræning, er dette det ideelle spil.
Tak til min kollega Brian for denne idé.
EP