Der er utvivlsomt ligeså mange tilgange til hvordan en time forberedes som der er lærere her i verden. Vi har sikkert alle vores egne metaforer for hvordan det er at forberede en time. Her vil jeg prøve at dele min lille liste med trin til hvordan jeg forbereder mine timer – en lille huskeliste, om man vil, med nogle elementer, som (når de er med) gør at timen fungerer, og som sætter min forberedelse i system, så jeg ikke behøver at stirre på et blankt stykke papir alt for længe ad gangen uden at ane hvordan jeg skal gribe en bestemt time an.
- Bestem udfaldet! Hvilke faglige mål og kompetencer skal være i spil i denne time, og hvad er det eleverne skal kunne efter timen? Indrømmet. Ofte bytter jeg altså rundt på dette punkt og det følgende, for meget ofte har jeg altså stoffet (teksterne) før jeg har kompetencerne på plads.
- Få styr på stoffet. Hvilken tekst eller hvilke faglige begreber skal der arbejdes med? Hvad er sværhedsgraden af dette stof, for det vil have indflydelse på næste punkt?
- Metodeovervejelse. Tænk variation i forhold til andre timer. Tænk sværhedsgraden ind. Kan eleverne selv læse dele af stoffet hjemme, kan de lære stoffet sammen, eller gennemgås stoffet bedst med læreren som skulptør eller tankpasser?
- Tænk sekvenser. Del timen ind i sekvenser af ikke mere end en halv time, så eleverne får mulighed for at tænke stoffet på nye måder eller får mulighed for at ’re-boote’ deres opmærksomhed (hvis de skulle være faldet fra). Og, hey, vi ved alle sammen hvor besværligt det kan være – selv for den mest lydhøre af elever at holde fokus på f.eks. et oplæg i meget mere end en halv time ad gangen, så vær lidt imødekommende her, og accepter at ikke alle mennesker har samme auditive koncentrationsspændvidde som dig.
- Få alle med. Sørg for at der er noget for alle i timen. Kan de fagligt svageste også være med her, eller er barren sat for højt fra starten? Giver du alle mulighed for at arbejde aktivt med stoffet? Giver du i sprogfag alle elever mulighed for at træne deres mundtlige sprogfærdighed? Her tænker jeg ikke bare på at de jo alle har lige mulighed for at række hånden op i en klassediskussion og deltage med input, men derimod at alle elever faktisk tvinges til at sige noget, og hvis dette kan foregå simultant øges den enkelte elevs taletid markant.
- Gør timen til din egen. Det er herligt tidsbesparende at arve timeplaner fra erfarne kolleger eller finde færdige timeplaner på nettet, og det er inspirerende at se hvordan andre har grebet et bestemt stof an, men husk altid at gennemgå den arvede timeplan i detaljer og tænke hvert et trin igennem, da du ellers let risikerer at stå i en situation i klassen, som du ikke rigtig ved hvordan du skal gribe an, fordi du ikke selv er helt klar over hvordan I endte der. Det var jo en anden der havde brolagt den vej.
- Er du mon en af de lærere der detaljeret skriver planer for alt hvad der skal ske i den time du forbereder, eller er du én af dem, der kradser et par notater ned på en post-it, som du så klæber på materialerne, tager med ind til timen og smider væk bagefter? Jeg er af den type, der skriver meget detaljerede planer, fordi jeg paradoksalt nok mener at detaljerede planer giver mig frihed: Jeg tør godt bevæge mig væk fra planen, fordi jeg ved at jeg altid kan finde tilbage på sporet igen, når det nu står beskrevet så klart, hvad sporet er. Samtidig har jeg i den detaljerede timeplan også et klart overblik over, om jeg faktisk får tilgodeset de 6 overstående tommelfingerregler. Fordelen ved også at skrive detaljerede timeplaner er desuden at det gør det meget lettere at (viden)dele med dine kolleger.
EP