Et tweet førte mig hen til denne video på Teaching Channel. I videoen fortæller en 6. klasses matematiklærerinde om en opvarmningsøvelse hun kalder ’My favorite No’. Og selvom eksemplet er fra matematik og fra grundskolen, er der bestemt elementer i ideen som jeg mener jeg kan overføre til min undervisning. Har du ikke tid til at se videoen (som varer 6 minutter), kan jeg da lige fortælle at ideen går ud på at skrive en opgave op på tavlen, give hver elev et stykke papir, bede eleverne skrive deres svar på papiret og give papiret til læreren. Herefter sorterer læreren så meget hurtigt de rigtige og de forkerte svar. På denne måde får læreren et hurtigt overblik over hvor mange elever behersker det testede område, og hvor mange elever har brug for mere støtte. Derudover vælger læreren det forkerte svar ud som han/hun synes bedst om, og klassen analyserer nu dette svar sammen. Allerførst findes alle de gode ting i besvarelsen frem, og endelig analyseres det forkerte skridt så.
Jeg forestiller mig at dette kunne anvendes med fordel som opvarmning med:
- Fejlsætninger (engelsk)
- Oversættelser (engelsk, fremmedsprog)
- Forståelse af en læst tekst – eleverne skriver ca. 10 ord hver, der besvarer lærerens konkrete spørgsmål (engelsk, dansk, fremmedsprog – i dansk kunne det dreje sig i højere grad om fortolkningsspørgsmål)
- Opsamling på centrale begreber/teorier der ligger til grund for en emnelæsning, fx noget væsentligt omkring en periode (engelsk, dansk)
- Opsamling på skriftlige opgaver, fx gennemgang af indledninger, gennemgang af typiske sproglige fejl osv. (engelsk, dansk og fremmedsprog)
- Repetition af filmiske virkemidler (eleverne ser et lille klip og skal beskrive nogle filmiske virkemidler og deres effekt i et par linjer) (dansk, engelsk)
- Træning af stilistik-beskrivelse (til delprøve 1 i engelsk)Find selv på flere…..
Jeg brugte det selv i dag til oversættelse af en sætning med fokus på ordstilling. Jeg opdagede at alle eleverne gennemskuede den omvendte ordstilling mens et par lod sig forvirre over placeringen af tidsadverbiet. Det fik vi så en rigtig god snak om ud fra den valgte sætning på tavlen. Jeg havde ikke bedt eleverne skrive navn på, og det gjorde faktisk ikke noget, for jeg fandt ud af at jeg nok alligevel ikke ville kunne bruge øvelsen (med den tid jeg havde afsat til at løbe svarene igennem) til at identificere helt konkret hvilke elever der havde bestemte problemer. Men jeg fik et overordnet hurtigt billede af – netop som jeg ønskede – at den ordstillingsfejl der skabte de største problemer altså var tidsadverbiets placering.