Modul 3
Som jeg nævnte sidst, havde eleverne fået en temmelig stor lektie for idet de skulle læse på www.avisnet.dk om’avistyper’, om ’stofområder’, om ’nyhedskriterier’, om ’avisens genrer’ og om alle genrerne. Dette skulle de bruge til modulet her hvor jeg havde bestilt 30 eksemplarer af dagens Politiken (min skole er med i Avisen i Undervisningen som gør det muligt at bestille et klassesæt af avisen ret billigt).
Vi startede med at diskutere avisens motto ’Den levende avis’, og hvilke konnotationer dette motto medfører. Hvad mon der skal til for at en avis er levende? Herefter diskuterede vi forsiden: Hvilke artikler præsenteres her? Hvilket indtryk af avisen får vi herved? Hvilke nyhedskriterier dominerer umiddelbart? Analyse af billede(r) – i forhold til overskrift? Det var selvfølgelig svært at forberede noget konkret til alt dette, for avisen var jo så ny for mig som den var for eleverne (dette var endda dagens første modul), men det gave os alle en herlig umiddelbar tilgang til denne klassediskussion.
Herefter skulle eleverne spores ind på avisens konkrete indhold. I første omgang delte jeg avisen op imellem eleverne efter stofområde: En tredjedel fik 1. sektion med ind- og udland, en tredjedel fik 2. sektion med Kultur (og Debat), og den sidste tredjedel fik avisens filmtillæg. Hver tredjedel blev delt ind i mindre grupper, og hver gruppe undersøgte sin del for nyhedskriterier og genrer:
– Hvilke nyhedskriterier dominerer?
– Lav gerne helt faktuel statistik (hvor mange artikler, hvor mange forskellige nyhedskriterier).
– Hver gruppe undersøger ligeledes genrerne der optræder i deres stofområde, og hvor meget de forskellige genrer fylder.
– Alle forsider undersøges også.
– Slå op på avisnet.dk hvor der måtte være tvivlsspørgsmål
Efter godt 30 minutter var eleverne rimelig klar til at fremlægge deres resultater i matrixgrupper, og dette tog yderligere et kvarters tid. Grupper der var hurtigere færdige end andre, fik til opgave at undersøge netudgaven af dagens avis: Hvordan passer denne umiddelbart med dagens avis? Hvad er det samme, hvor er der forskelle? Hvordan adskiller de redaktionelle linjer sig?
Vi samlede slutteligt op med at høre i plenum hvad eleverne var kommet frem til af analyseresultater, og hvad disse siger om avisen. Hvordan passer resultaterne med avisens slogan ’den levende avis’? Og hvor placerer avisen sig mht. seriøsitet og målgruppe? Og selvfølgelig et kort glimt på dagens netavis i sammenligning med papirudgaven.
Lektien til det efterfølgende var to artikler – en nyhedsartikel og en kronik – som jeg valgte ud til eleverne under gruppearbejdet. Jeg havde jo igen ikke muligheder for at have forberedt dette inden, så her skulle tænkes lidt stærkt. Eleverne måtte selv vælge hvilken én af de to artikler de ville læse og analysere ved hjælp af den analysemodel jeg fandt på Ole Schultz Larsens fine Google Site Danskfag som han har lavet til sine elever på Viby Gymnasium.
Modul 4
Vi startede dagen med en kort opsamling på hvad man egentlig ønsker af afdække når man analyserer hhv. en nyhedsartikel og en opinionsartikel. Det viste sig at være helt fint at få understeget hvad man faktisk leder efter i begge typer af artikler.
Jeg havde lagt artiklerne over i Notebook-softwaren til SMARTBoardet, og selvom kvaliteten derfor var elendig, gav dette alligevel mulighed for at kunne understrege centrale analysepointer og skrive direkte i teksterne, hvilket jeg elsker at gøre når vi nærlæser på klassen.
Og så delte jeg klassen: De der havde læst nyhedsartiklen, satte sig ud og læste opinionsartiklen mens opinionsfolket blev hos mig og præsenterede de analysepointer de havde fundet hjemmefra, i plenum. Efter ca. 30 minutter, da teksten var solidt gennemarbejdet, byttede vi, og nyheds-eleverne kom nu ind og skulle analysere den tekst de havde læst hjemmefra, mens opinion-eleverne blev sendt ud for at læse nyhedsartiklen.
Da vi også havde analyseret nyhedsartiklen grundigt på klassen og samlet alle deres analysepointer sammen i SMARTBoard-filen, lagde jeg hele filen op til eleverne på deres e-læringsplatform (åh, hvor er det et frygtelig gammeldags ord, hva’), og eleverne fandt nu en makker med modsatte artikel. Med denne makker skulle de hver fortælle om hovedpointerne i deres analyse – og de måtte altså hellere end gerne bruge noterne fra SMARTBoardet som udgangspunkt.
Det faldt sådan ud at ca. 1/3 hjemmefra havde valgt nyhedsartiklen mens altså 2/3 var på opinionsartiklen, så i dette ’matrix-gruppearbejde’ var der altså ca. 2 elever fra opinionsartiklen til 1 elev fra nyhedsartiklen, og det var der ingen der så nogen problemer i.
Hele denne seance tog altså det meste af modulet, og der var kun små ti minutter tilbage da de var færdige, så dem skyndte jeg mig at udnytte ved at se 6 udvalgte reklamefilm for Politiken skabt af reklamefirmaet Mensch. Lektien til næste modul var nemlig at hver elev havde fået tildelt 2 af disse film, som vedkommende skulle analysere grundigt ved at karakterisere reklamefortællingernes opbygning, sprog (er der særlige ord der anvendes (hvilke konnotationer har disse), gentagelser, modsætninger, andet), argumentation for at sælge varen (fx særlig tone, bestemte appelformer, argumentationskneb), målgruppe osv. Men samtidig skulle alle elever også have kendskab til alle 6 film, og det kunne vi så fint bruge disse sidste 10 minutter på.
Derudover skulle eleverne også til næste modul finde et samfundsrelevant problem som gør dem sure, samt 3-5 argumenter for hvorfor der skal gøres noget ved dette problem.