Det sker ofte at jeg, især på engelsk b-niveau, oplever elever der har meget svært ved at samle modet til at tale engelsk foran klassen. Eller elever der spørger om de ikke nok må have lov at sige deres pointe på dansk fordi de ikke mener de har ordforrådet til at udtrykke sig (og det får de altså aldrig lov til hos mig). Denne blogpost fra Movie Segments forWarm-ups and Follow-ups gav mig ideen til at starte året med en lille intensiv træning i at tale engelsk foran (nye) klassekammerater.Helt simpelt har jeg brugt de første 3 moduler med mine nye 1.g’er på at sætte fokus på det overhovedet at tale engelsk i timerne.
Første modul var et velkomstmodul. Her startede eleverne med at spille et lille spil Ask and Tell, som findes i Peter Watcyn-Jones’ Grammar Games and Acitivites 1. Hvis du ikke vil købe bogen, kan du lave et spil selv ved at designe en spilleplade med ca. lige dele felter med Ask og Tell, som er nummererede og placeret i en bane som man kan flytte sin spillebrik langs. Hertil hører en masse sedler med henholdsvis Ask-opgaver og Tell-opgaver. På Ask-sedlerne står der fx ’Ask someone in your group about his/her last holiday (Where did he/she go, and what did he/she do there?)’ og på Tell-sedlerne kunne der stå ‘Tell your classmates about a Christmas tradition in your family’. Du kan finde inspiration til spørgsmål her. Giv hver gruppe en terning og nogle spillebrikker, og bed dem spille deres vej gennem spillepladen (der er ikke rigtig nogen vinder eller taber; de skal bare snakke en masse og fortælle om sig selv). Herefter talte vi – på engelsk – i plenum om hvad de forventer af engelsktimerne, af deres engelsklærer, hvad jeg kan forvente af dem, og hvad jeg rent faktisk forventer af dem.
I andet modul lavede vi så øvelserne foreslået i førnævnte blogindlæg fra Movie Segments. Da vi havde gjort dette, snakkede vi på klassen om hvad der kan gøre dem usikre når de taler engelsk foran klassen, og hvad vi sammen kan gøre for at overvinde denne usikkerhed (vi opstillede faktisk nogle regler for god klasserumskultur). Endelig introducerede jeg det lille spil 2 Truths And A Lie. Jeg introducerede spillet ved at fortælle to sandheder og en løgn om mig selv. Eleverne spurgte ind til mine tre oplysninger og forsøgte herigennem at identificere løgnen mens jeg bryggede videre på denne løgn så godt jeg nu kunne for at dække over den – og så var pointen selvfølgelig at se om eleverne kunne gennemskue dette. Som lektie skulle eleverne nu forberede 2 truths and a lie om sig selv, og disse skulle præsenteres på klassen i tredje modul.
Tredje modul startede dog også i mindre grupper hvor eleverne diskuterede et enkelt Dilemma of the Day (Mads og Monopolet). Efter denne opvarmningsøvelse havde jeg tænkt at jeg ville gennemgå lidt om ’rephrasing’ og følge op med et spil alias, som netop sætter fokus på det at omformulere sig. Dette skulle hjælpe eleverne til at søge andre gloser hvor de ellers måtte mangle en. Men denne øvelse nåede jeg ikke. Så vi sprang direkte ud i 2 Truths And A Lie, hvor eleverne på skift præsenterede deres tre udsagn for hele klassen og svarede på spørgsmål fra deres klassekammerater, som efter nogle spørgsmål stemte på den sætning de mente var løgn. Det tog temmelig lang tid at komme gennem alle elevers sætninger, og alt efter elevernes og lærerens temperament kan man måske overveje om ikke klassen skal deles i to, så eleverne kun skal høre ca. 3×15 sætninger præsenteret i stedet for 3×30.
Det kan lyde som meget spilleri i hele tre moduler, men hvis det kan være med til at skabe en tryg stemning og give eleverne mod på at turde tale engelsk foran klassen, er de moduler godt givet ud. Og der skulle også her være plads til at tage grundige samtaler med de elever som synes de har særlig svært ved at overvinde den hurdle det er at tale engelsk. Det har nemlig i lang tid været min svaghed at jeg ikke helt har anerkendt denne problemstilling hos flere elever.
EP