Vi kender nok alle det at have planlagt en time hvor vi skal bruge internet, et bestemt IT-program, en bestemt film eller noget helt andet, og lige som vi skal ud til undervisingen, er nettet nede, programmet holdt op med at fungere, filmen taget af en kollega, eller eller eller. Måske har du prøvet at stå i en time med alt for lidt materiale fordi eleverne var meget hurtigere end du lige havde regnet med, eller du har bare forregnet dig fordi du aldrig har prøvet at undervise i det givne emne før. I sådanne tilfælde er det altid rart at have en førstehjælpskasse: en kasse med spil og øvelser, som man altid kan hive op som en kanin af hatten når timen går helt galt, eller der sker noget ganske uforudset. Hvis du ikke allerede har sådan en hat, så har jeg her samlet min engelsklærerførstehjælpskasse til inspiration, og materialerne kan downloades under materialer.
- Hurtigt! Sig et ord!
- Outburst
- Alias
- Dilemma of the Day/Mads og Monopolet
- Diverse diskussionsspørgsmål
- Læreren giver svarene, eleverne giver spørgsmålene
- Countdown
- Homophone dictations
- Trivial Pursuit (kræver en spilleplade og passende brikker)
- Ton timen op eller ned
Derudover kan jeg kun anbefale at du supplerer din nødhjælpskasse med følgende mere fysiske ting:
- Tuscher (de tuscher jeg har liggende i mit skab, gør mig til tider til en populær kollega)
- Terninger
- Spillebrikker (i en snæver vending kan du samle en håndfuld småsten fra nærmeste gårdsplads/indkørsel/parkeringsplads/….)
Og husk nu, hvis du har et par gode forslag til udvidelser til min førstehjælpskasse, så hører jeg meget gerne om det i en kommentar nedenfor.
EP