SMARTBoardet er rigtig godt til at rangordne bestemte begreber, temaer, analyseteknikker eller andet. Brug rangordnen til f.eks. at lave en analysemodel til litteratur hvor eleverne bestemmer hvilke aspekter der skal med, og hvor det er smartest at starte. Smartboardet gør at det er muligt at rykke rundt på og tilpasse den første umiddelbare indskydelse. Brug rangordnen til at diskutere hvilke temaer der er mest fremtrædende og af størst betydning i en tekst.

Eller brug rangordnen til at diskutere hvilke begreber er vægtigst inden for et emne.
Jeg har ofte bedt mine elever rangordne miljøkarakteristik, personkarakteristik, tone og stil, fortællerforhold og synsvinkel, tema, motiv og så videre for på den måde at gøre eleverne opmærksomme på hvor det oftest kan være fornuftigt at starte en litterær analyse. Til dette har jeg bl.a. brugt sentence arrange som du finder under Lesson Activity Toolkit under Interaktive og multimedia i Notebook-softwaren. Du kan se en instruktionsvideo her.

Under Notebookfiler og -sider i Lesson Activity Toolkit finder du også både et Target-redskab som vist ovenfor og et Ranking-redskab, og begge kan bruges til at rangordne.

EP