af Eva Pors | sep 21, 2020 | Forløbsplaner, Læs en tekst
Til et forløb om Black Lives fik jeg trumfet igennem at købe et klassesæt hjem af Claudia Rankines Citizen: An American Lyric, som jeg netop er i ved at afslutte læsningen af med min 3.g-klasse. Dette blog-indlæg bliver bare en lille anbefaling af bogen. Bogens genre placerer sig, som titlen indikerer, i spændingsfeltet mellem lyrik og prosa, og bogens 160 sider består af små scene – eller tableauer om man vil – som både beskriver konkrete episoder eller følelser, som det fortællende ’you’ oplever, og kombinerer disse med mere offentligt kendte historier og begivenheder så som Serena Williams’ tenniskarriere. Derudover benytter bogen sig af billeder af kunstværker og referencer til popkultur, som indholdet i teksten spiller op ad. Billedet af Caroline Wozniacki, der poserer som Serena Williams, medførte en helt utrolig nuanceret og reflekteret diskussion i min klasse – noget jeg ikke oplever hver dag.
Bogen virker overskuelig for eleverne, men den er ikke let! Og den kræver intens nærlæsning flere steder. Men dette opvejes altså af de korte sider og de mange billeder, som gør den indbydende for selv den mest litteraturforskrækkede gymnasieelev.
Jeg har som sagt læst bogen ind i et Black Lives-forløb, hvor jeg brugte Dorthe Hjort Jensens gennemarbejdede og gennemdidaktiserede forløb til The Hate U Give som grundlag. Dette forløb findes på Gyldendals Engelskportal, og her er der masser af pre-reading-øvelser og materialer om Black American History og introduktion til begrebet systemic racism.
Så mangler man inspiration til et alternativt værk om Black Lives in the USA, kan jeg altså klart anbefale Claudia Rankines Citizen.
af Eva Pors | aug 6, 2020 | Blandet godt
Så er sommerferien slut, og vi er langsomt ved at indfinde os på forberedelsespladserne, inden eleverne (i hvert fald hos os) møder ind i næste uge.
Jeg håber, alle læsere har haft en skøn ferie og fået koblet godt og grundigt fra. I mit eget tilfælde havde jeg faktisk et mindre jubilæum midt i ferien: Bloggen her fyldte faktisk 10 år d. 19. juli. Og selvom det er gået stødt ned ad bakke med frekvensen af indlæg, efterhånden som der kom børn, OK13 og 2 %-besparelser til, er planen nu stadig at lade bloggen leve i i hvert fald 10 år mere. Men det bliver nu sværere og sværere at finde på nye ideer, synes jeg, ikke mindst fordi jeg elsker genbrug, og langt de fleste af mine forløb og øvelser er efterhånden godt gennemtærskede, men jeg vender alligevel tilbage til dem gang på gang – både på grund af tidsnød, men også fordi jeg synes, de fungerer for mig. Det betyder dog også, at bloggen her nok ikke kan undsige sig også at bære præg af genbrug, så jeg starter det nye skoleår med at poste et link til et gammelt indlæg: Jeg skal ikke selv starte op med nogen nye klasser i år, så jeg har ikke det store behov for at lave introduktionsøvelser og lær-hinanden-at-kende-øvelser, men hvis du leder efter lige netop den type øvelser, kan der måske være ideer at hente i dette blogindlæg om skolestart, jeg skrev på cirka samme tidspunkt for fem år siden. Her skulle være et par tips og tricks til opstart med nye elever, men også et par tips og tricks, hvis du er ny lærer.
Ellers regner jeg med at skoleåret byder på et nyt forløb om Black Lives Matter med udgangspunkt i Claudia Rankines fantastiske lille værk Citizen: An American Lyric, som jeg har planlagt at kombinere med øvelser fra Gyldendals Engelskportals forløb af Dorthe Hjort Jensens om romanen The Hate U Give (jeg bytter altså The Hate U Give ud med Citizen).
Desuden har jeg jo for lang tid siden lovet at poste et forløb om Minimalism in Graphic Fiction, TV-series and short stories med udgangspunkt i The End of the F****** World af Charles Forsman. Forløbet er baseret på Morten Mølgaard Petersens indlæg om samme, og så snart det er renskrevet, kommer det på bloggen.
Endelig har jeg også lovet at poste et lille forløb om videnskabsformidling, og det kommer ligeledes, når jeg har fået det renskrevet.
Ellers er jeg meget åben for inspiration, så hvis du sidder inde med en god ide til noget som helst, du godt kunne tænke dig at dele med mig, så hører jeg meget gerne fra dig.
Rigtig god skolestart derude!
af Eva Pors | maj 13, 2020 | IT og anden teknik, Læs en tekst, Mundtlighed
Ligesom i den almindelige undervisning har jeg en mistanke om, at det kan være svært at holde eleverne til ilden med at få talt engelsk i de virtuelle rum, når jeg ikke lige står og ånder dem i nakken. Som tidligere nævnt bruger vi på min arbejdsplads Teams, og her laver jeg kanaler til eleverne, hvor de kan arbejde i par og i grupper. Forleden skulle de diskutere nogle arbejdsspørgsmål, som de havde forberedt sig på hjemmefra. Og jeg bad dem optage deres samtale i kanalen (som jo er supernemt og effektivt). De skulle tale i ca. 7 minutter. Normalt plejer jeg at surfe mellem kanalerne til brudstykker af deres samtaler, men her lod jeg dem stort set være for sig selv. Jeg kiggede kun lige forbi kanalerne for at sikre mig, at samtalerne faktisk blev optaget. Der var også enkelte par, der lige skulle have gentaget, at dette var et krav. Men ellers blandede jeg mig ikke i snakken.
Normalt er der 28 elever i klassen, men enkelte var fraværende, og deres partnere (som de selv havde fået lov at vælge inden), blev smidt ind i kanaler med andre par (så der i nogle grupper var tre elever). Da eleverne var færdige, endte der altså med at være 11 optagelser. Nogle var lidt kortere, andre en smule længere end de 7 minutter.
Om aftenen satte jeg mig til at lytte til optagelserne, som jo bare lå i kanalerne, og mens jeg lyttede, kommenterede jeg skriftligt (noget af) det, jeg hørte, fx ”god pointe at xxx” eller ”godt, Søren, at du lægger mærke til…” eller ”måske kunne I have uddybet metaforen yyy lidt” . Jeg skrev kun, mens jeg lyttede, så rettearbejdet tog altså knap halvanden time for de 25 elever, der var til timen.
Jeg sendte mine skriftlige kommentarer til dem i chatten i Teams og bad om feedback på opgavetypen, som har været ret positiv. De er jo altid glade for feedback, men ville selvfølgelig helst have præsenteret deres svar for mig personligt. Men hvis jeg skal tale med 11 grupper i 7 minutter, skal alle andre grupper sidde meget selv imens, så dette var et rigtig godt alternativ til både at få hørt eleverne og givet dem respons.
Selv synes jeg, det var en fremragende måde at lave pararbejde og mere uformelle præsentationer på (som jo i opgavens natur var mere en samtale end en præsentation): Jeg fik sikret mig, at eleverne snakkede engelsk, og jeg fik et godt indblik i deres forståelse af teksten og faglige niveau, både sprogligt og indholdsmæssigt.
af Eva Pors | maj 8, 2020 | Læs en tekst
Jeg kan ikke tage æren for denne øvelse. Jeg er blevet helt igennem inspireret fra Facebook-gruppen Creative High School English, hvor jeg fandt et opslag med forskellige ideer til at lave kreative karakteristikker.
Man ser ofte stickers smurt ud over elevernes bærbare computere, og at bede dem pynte hovedpersonens computer med stickers har vist sig at være en fin måde at få gang i en snak om personkarakteristik. Giv eleverne et billede af låget på den bærbare computer, og bed dem finde billeder på nettet, som de pynter computeren med. Jeg gjorde billedet af laptoppen til baggrund i OneNote, så eleverne ikke kom til at rykke med det, og så de lettere kunne ‘klistre’ deres egne ‘stickers’ på. De fik 15 minutter. Herefter tog vi en runde i hele klassen, hvor alle elever præsenterede deres stickers og forklarede deres valg.
Her kan man se to eksempler fra mine elever, som skulle lave personkarakteristik på den upålidelige fortæller i Sonnergaards novelle ”Reprise på Krogs Fisserestaurant”.
af Eva Pors | apr 22, 2020 | Grammatik, Spil
I går lykkedes det mig at få prøvet et virtuelt brætspil af med mit 2.g engelskhold. Eleverne spillede præpositionsludo, som jeg havde fundet i Stifinderen – En differentieret engelsk grammatik af Hanne Wacher og Kim Kjærgaard (Forlaget Andrico).
Jeg havde kopieret spillepladen og reglerne ind i OneNote og lavet fire spillebrikker (firkanter i forskellige farver, som jeg satte ind oven på spillepladen). Selve spillepladen gjorde jeg ’til baggrund’, så eleverne ikke ved en fejl kom til at rykke på denne, men kun kunne rykke med brikkerne. Herefter distribuerede jeg siden til elevernes personlige mapper i OneNote.
I teams var eleverne blevet delt ind i grupper, og hver gruppe havde sin egen kanal. En elev i hver gruppe skulle nu agere som gamemaster og oprette et virtuelt møde med resten af gruppen. Denne gamemaster skulle dele sin skærm med spillepladen med resten af gruppen, og vedkommende skulle derfor også styre alle fire brikker. Jeg bad eleverne finde hver deres terning frem (enten fysisk eller på mobilen), så de kunne vise hinanden, hvad de havde slået, men altså lade gamemaster flytte brikkerne.
Det fungerede rigtig fint. Eleverne syntes, det var sjovt, og jeg vil i gang med at finde flere små spil, vi kan spille virtuelt, for at få endnu mere variation ind i den virtuelle virkelighed vores undervisning lige nu foregår i.
