af Eva Pors | apr 16, 2020 | IT og anden teknik, Mundtlighed
Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ingen afsluttende hold har i år. Men derfor skal mine elever stadig træne mundtlighed – især i engelsk. Mine mundtlighedsøvelser og -opgaver den sidste virtuelle måneds tid har i høj grad lignet den, jeg ellers plejer at lave, men jeg prøver alligevel her at skitsere et par greb til, hvordan det så gribes an virtuelt.
Vi bruger Teams på min skole, og mangler man konkret IT-introduktion til Teams, kan jeg igen og stadig varmt anbefale at bruge Sidsels blog, hvor man finder masser af instruktionsvideoer. Så når jeg bruger ord som ’kanaler’ (grupperum) eller ’det virtuelle møde’ (klassemøde), er det altså henvisninger til det, jeg gør i Teams.
Her kommer 5 eksempler på, hvordan jeg taler med – og hører elever – mundtligt virtuelt.
- I klassesamtaler harpunerer jeg eleverne. En klasseoversigt med elevernes navne kan hjælpe mig med at holde styr på, hvem jeg har hørt (tak, Alice, for den ide). Jeg har ikke haft mange lange klassesamtaler med de større klasser. Det har alligevel været lidt bøvlet, men med mine små hold har det fungeret udmærket.
- Til gruppearbejde og pararbejde har jeg oprettet kanaler til eleverne – og ofte navngivet kanalerne med de elever, der skulle være med i gruppen. På den måde vidste eleverne præcis, hvem der skulle være hvor. Eleven, der står først i gruppen, er ansvarlig for at oprette det virtuelle møde. I disse kanaler kan jeg uden problemer hoppe ind og ud af deres samtaler, hjælpe dem, lytte til dem osv. Elever der har brug for min hjælp kan kalde på mig ved at skrive en besked.
- Klassiske snakkeøvelser som half-a-crossword og spot the differences har jeg delt med eleverne med strenge instrukser om, hvem er elev A og hvem der er elev B. Eleverne downloader deres respektive arbejdsark, mødes med deres makker virtuelt og løser opgaven. Disse øvelser lytter jeg som regel ikke meget med på. Men disse opgaver har fungeret rigtig fint som mundtligheds-fillers. Der er lidt flere forslag til sådanne fylde-øvelser i mit sidste indlæg her.
- I forbindelse med værklæsning bad jeg også eleverne vælge et tema-kort fra Lynlitteratur som lektie. Jeg havde taget et billede af alle kortene og delt med eleverne, som de så kunne udvælge deres kort fra. Herefter ringede jeg dem op i Teams (igennem chatten) to og to, hvor vi havde en snak om, hvad de havde valgt og hvorfor – og altså en lille tolkningsdiskussion. Jeg nåede hele klassen på 29 elever igennem (nogle gange, da jeg troede jeg var presset på tid, ringede jeg tre elever op ad gangen). Imens lavede de andre nogle skriftlige arbejdsopgaver forbundet med værket.
- I forbindelse med en mindre skriftlig opgave, som eleverne skulle skrive i modulet, ringede jeg dem også op to og to, hvor jeg kunne spørge ind til, hvordan det gik med opgaven, og om de havde spørgsmål. Ved at ringe dem op sikrede jeg mig, at ingen elever gik under radaren, og jeg fik en fornuftig faglig snak med de fleste – og jeg fik mange flere spørgsmål, end jeg ellers ville have fået (er jeg sikker på). Elever der kom i tanke om andre spørgsmål eller ikke kunne vente på, at jeg kom til dem, kaldte på mig via chatten, og så ringede jeg dem op hurtigt.
Her kommer 3 eksempler på mundtlighedsøvelser, jeg ikke har prøvet af endnu, men som jeg sikkert også snart vil benytte mig af.
- Eleverne skal i et mindre pararbejde eller gruppearbejde optage deres diskussion for mig. Dette kunne fx være 1 minuts foredrag/1 minuts resumeer, som de holder for hinanden.
- Eleverne kan spille et online ’brætspil’ med hinanden: Jeg har prøvet at lave min grammatikspilleplade med Webwhiteboard. Dette online whiteboard er utrolig simpelt og kræver ingen login, men man kan altså heller ikke ret meget derinde. Og stabiliteten er nok heller ikke optimal, men det var, hvad jeg lige kunne finde. Hvis andre har bedre forslag, tager jeg meget gerne imod og skriver dette indlæg om. Helt lavpraktisk har jeg taget et skærmklip af den spilleplade, jeg vil benytte, og sat ind whiteboardet. Jeg har lavet et par tekstbokse med navne på spillerne. Jeg forestiller mig, at eleverne selv kan lave deres navnebokse. Og jeg laver – og distribuerer links til – en spilleplade pr. gruppe. Eleverne går ind på linket, og de kan nu bruge deres navneboks som spillebrik, slå med en online terning fra deres telefoner, som de viser hinanden i en videochat, mens de spiller synkront på whiteboardet og taler sammen i videochatten. Hvis videochatten foregår i Teams, kan jeg kaldes ind som dommer, og jeg kan også – hvis de holder mødet i kanaler – bare kalde på mig. Er Webwhiteboard for ustabilt eller for langsomt, kan én af gruppens elever i stedet få rollen som gamemaster. Spillebrættet kopieres ind i OneNote (nok til elevens personlige mappe), og der laves spillebrikker ved at indsætte små figurer. Vedkommende deler sin skærm med de øvrige deltagere og flytter alle brikkerne. Og eleverne slår med terninger og svarer over videochatten.
- Hvis jeg havde haft afsluttende hold – og jeg påtænker faktisk også at gøre det med mine fortsætterklasser – ville jeg klart overveje at afholde min egen lille ’eksamen’ eller årsprøve med dem. De skal ’trække’ en tekst dagen før, og så ringer jeg dem op i modulet dagen efter og taler 15 minutter med dem om teksten. Jeg kan således nå 6 elever pr. modul – 5 moduler i alt, og det betyder 4 modulers selvstændigt arbejde til alle andre i de store klasser. I disse 4 moduler kan de elever, der ikke skal til prøve, arbejde selvstændigt med en skriftlig opgave, med ovenstående snakkeøvelser eller med at producere et kreativt produkt (fx en poster, mind-maps, en lille film eller andet, som jeg ikke har fundet på endnu), der samler op på (nogle af) de temaer, vi har arbejdet med i løbet af de sidste år. Jeg forestiller mig, at eleverne trækker en tekst dagen inden prøven. Eleverne må sige et nummer og får den tekst, der svarer til nummeret (ligesom ved eksamen). Jeg ringer herefter eleven op på et givent tidspunkt, og så taler vi sammen i 15 minutter om teksten. Jeg giver ikke en karakter, men prøven kan indgå i min samlede bedømmelse.
af Eva Pors | mar 23, 2020 | IT og anden teknik, Mundtlighed
Vi går nu ind i anden uge af den virtuelle undervisning, og indtil videre har min version af denne indeholdt mange af de elementer, der indgår i min normale undervisning, uden de store problemer: Der har været gruppearbejde, individuelle skriveøvelser, lærersnak med elever i mindre grupper og klasseopsamlinger. Klasseopsamlingerne har godt nok været markant kortere og med mere harpunering end tidligere, og eleverne har givet udtryk for, at det har været sværere at tage gruppearbejdet helt alvorligt, fordi det blev ”for akavet” over skærmen, men det tror jeg faktisk, de er ved at have vænnet sig til nu. Vi bruger Teams og OneNote på min skole, og den kombination har fungeret særdeles effektivt indtil videre. Hvis du mangler konkret viden om, hvordan præcis Teams og OneNote fungerer, skal du besøge Sidsels blog, min dygtige kollega og pædagogisk IT-ekspert. Hun har – især i disse dage – skrevet masser af tips og tricks til at komme godt i gang med programmerne og lavet pædagogiske instruktionsvideoer.
Jeg knokler derimod med at finde på øvelser, der kan træne mundtlig sprogfærdighed og samtidig give eleverne lidt af den sociale interaktion med kammeraterne, de lige nu mangler.
Warm-ups plejer at være nogle af de bedste opgaver til at få eleverne i tale, også selvom (eller måske især fordi) disse warm-ups ikke altid er direkte knyttet til det faglige tema, der arbejdes med. Især i disse dage er det mit håb, at warm-up-øvelser kan give eleverne mulighed for at vænne sig lidt mere til at tale engelsk med hinanden over skærmen.
Fem klassiske warm-up-øvelser er:
- Spot the difference. Ved at følge linket kommer du til en side med masser af billedsæt, hvor man skal finde x antal forskelle. Eleverne sættes i par, og hver elev i parret får et af de to billeder. Gennem samtale – og udelukkende samtale – skal de se om de kan finde frem til forskellene.
- Half a crossword. Jeg har før skrevet om dette site, hvor man nemt og hurtigt kan lave sine egne øvelser til eleverne med præcis de gloser, der er relevante. I par får eleverne hver deres halve krydsord udleveret, og de skal nu forklare gloserne for hinanden for at kunne fylde resten ud.
- Conversational questions. Sitet, der her linkes til, har masser af spørgsmål til masser af temaer. Del eleverne ind i par, giv hver elev et antal spørgsmål, og lad dem interviewe hinanden to og to.
- Would you rather-questions. Sitet, der linkes til, har masser af forslag til ‘Would you rather’-spørgsmål. Samme princip som ovenover.
- The Odd One Out. Sitet, der linkes til, har masser af forslag til denne type øvelser på forskellige niveauer, og her er tanken, at eleverne i par eller grupper af tre kan samarbejde om at finde så mange begrundelser på ‘odd ones out’, som de kan.
Disse warm-up-øvelser foregår som sagt som regel i par. Vis eleverne deres partnere i OneNote. Personen, der står forrest, er ansvarlig for ringe makkeren op til en videochat. Enten sender jeg eleverne hver deres ark i Lectio (halvdelen får det ene ark, den anden halvdel det andet, og det har jeg gjort inden timens start), eller også – med tillid til at de ikke åbner makkerens ark – lægger jeg det bare op til dem i OneNote. Selvfølgelig kan eleverne ikke notere i arkene, som oftest er i PDF’er (og de færreste af mine elever har printere derhjemme), men de skriver bare svar ned på et separat stykke papir, hvis der overhovedet er noget, der skal noteres. Og så klarer de sådan set sig selv de næste 20 minutter, og vi samler sjældent op. Formålet er udelukkende at få dem til at snakke engelsk med hinanden virtuelt. Husk at bede dem slå kameraet til, så de faktisk kan se hinanden, mens de taler.
af Eva Pors | mar 15, 2020 | Skriftlighed
Så sidder vi her, isoleret, midt i en Corona-tid, og prøver det bedste vi kan at få den virtuelle undervisning til at fungere. Indtil videre går det meget godt herfra. Det tager mig lidt længere tid at forberede modulerne, fordi flere detaljer skal være på plads (er min oplevelse), men teknikken fungerer, og eleverne har indtil videre været gode medspillere. Så langt, så godt.
Der er rigtig mange gode kolleger med erfaring ud i virtuel undervisning og IT-viden, der har været behjælpelig med at give eksempler på virtuel undervisning, der virker. Og undervisningsforlagene har alle åbnet op for deres platforme og I- og E-bøger.
Jeg selv kører videre med de forløb, jeg var i gang med, og selvom det som sagt går fint med det, er jeg lidt træt af, at mit nye forløb om “Minimalism in graphic fiction, TV-series and prose” ikke kommer til at køre helt som planlagt, men må tilpasses det nye format. Jeg glæder mig dog stadig til at dele forløbet, når det ligger klar. Det er udarbejdet i samarbejde – og med kæmpe inspiration fra – Morten Mølgaard Pedersen fra Inkshed.dk og tager udgangspunkt i serien The End of the F****** World, som han har skrevet om her.
I dansk arbejder vi for tiden med videnskabsformidling som en del af at lade eleverne oparbejde en personlig stemme. Mere om det en anden gang, når det forløb også er færdigt. Men jeg har også besluttet at lade eleverne forholde sig til denne Corona-krise.
De sidste dage og de næste uger går over i historiebøgerne, og jeg kunne faktisk godt tænke mig at få eleverne til dokumentere denne tid. Derfor skal mine dansk-elever skrive Corona-dagbog. Hver dag i de næste 14 dage skal de skrive i 10 minutter om deres oplevelse af og tanker om situationen. Disse dagbøger skal, udover måske at fungere som et stykke dokumentation fra en ekstraordinær tid, være med til at træne deres personlige stemme, og de skal afleveres som en aflevering.
Når vi ses igen – forhåbentlig inden alt alt for længe – er tanken, at eleverne skal analysere deres egne dagbøger for at kortlægge den personlige stemme. Hvilke virkemidler og hvilket sprog er med til at give teksterne den personlige stemme?
Faktisk tænkte jeg, om der måske var andre derude, der havde lyst til at få deres elever til at skrive med? Det kunne være interessant engang at se, hvordan den danske ungdom oplevede disse 14 dage (eller mere). Så hvis du vil have dine elever til at skrive med, kan du hente min skabelon under materialer eller lige her.
Pas på jer selv derude, og hold jer isoleret.
af Eva Pors | feb 25, 2020 | Film og medier, IT og anden teknik
Storyboard That er onlinebaseret program hvor elever hurtigt, nemt og gratis kan skabe storyboards. Det kræver dog at man logger ind.
Sitet, som jeg ikke selv har anvendt i undervisningen endnu, virker perfekt til remediering af tekster, især hvis opgaven ikke skal tage helt så lang tid som en komplet remediering nu engang tager. Her kan eleverne effektivt skitsere deres tanker omkring fx en filmatisering af en tekst.
Få eleverne til at genopfriske filmtekniske virkemidler, og få dem så til at diskutere hvordan en filmatisering af teksten kunne se ud. Få eleverne til at lave deres forslag til udvalgte scener på Storyboard That, og lad til sidst eleverne præsentere produktet i grupper eller for læreren.
af Eva Pors | feb 3, 2020 | Evaluering, Læs en tekst
Øvelsen her har jeg fundet på sitet creative games, et site som har nogle forskellige forslag til kreative lege og øvelser med ord. Egentlig tager alle øvelserne på sitet udgangspunkt i tilfældige ord, men lige præcis denne øvelse, synes jeg, giver mening at bruge i repetition af eller opsamling på en forløb eller i tekstlæsning. Eleverne sidder i grupper á fire, og hver gruppe får tildelt et træ. Fra træets stamme og fra hver eneste gren udspringer to nye grene. Læreren har i forvejen skrevet det overordnede tema/et ord på stammen.
Gruppen skriver nu skrive to ord, der relaterer sig til temaet/ordet, i de to felter på de to grene, der går ud fra stammen. Og så sender gruppen sit træ videre til næste gruppe. Den næste gruppe skal nu skrive to ord, der relaterer sig til ét af ordene som den tidligere gruppe har skrevet, mens tredje gruppe skriver to ord på ud fra en af de andre grene og så videre. Eleverne skal altså hele tiden komme på to ord/begreber som knytter sig til et ord på en gren.
Når træet er udfyldt, skal gruppen – ud fra alle træets ord – prøve at tale om, hvordan disse ord peger ind i temaet.
Jeg forestiller mig altså at øvelsen kan være med til at udvide eller konsolidere det faglige ordforråd, der har med temaet eller med en tekstlæsning at gøre.
Man kan se to eksempler her – på både en tema-træ og et tekstlæsnings-træ., og læg mærke til at tema-træet både indeholder tekster læst i forløbet og begreber, der er centrale for temaet. Et rent træ til egen brug kan hentes i både PDF og Word under materialer. Stort tak skal lyde til min tidligere kollega, Sabine Nielsen, for at have tegnet træet.