Jeg er for nylig blevet medlem af Facebookgruppen Creative High School English, og her har jeg allerede fundet flere interessante ressourcer. For eksempel blev jeg gjort opmærksom på My Shakespeare, et site med den fulde tekst til Romeo and Juliet, Julius Caesar, MacBeth, Hamlet, Taming of the Shrew og A Midsummer’s Nights Dream. Teksterne er gloserede (endda med små videoer til at forklare etymologien), de læses højt, og der er mulighed for at trykke på små pop-up videoer med dramatiseringer.
Jeg vil selv bruge sitet til at understøtte Shakespeare-læsningen – især for de svageste læsere.
Jeg er en af de (få) lærere, der aldrig er kommet i gang med at bruge peergrade. Til gengæld er jeg kommet bedre i gang med hvad jeg tror er den analoge version af programmet, takket være min gode kollega, Kristine.
Jeg læser hurtigt elevernes afleveringer igennem og giver dem en karakter. Måske skriver jeg et par noter til mig selv med begrundelse for karakteren (men det er ikke sikkert). Derudover laver jeg et retteskema, som passer til opgaven.
Eleverne får for som lektie at medbringe deres stil MED karakteren på, i anonymiseret form. De skal altså skrive et kodenavn øverst på stilen som kun de kender. Jeg samler opgaverne sammen og distribuerer dem igen ganske tilfældigt. Det er nu elevernes opgave – ud fra retteskemaet – at kommentere den opgave de har fået i hænderne med gode konstruktive kommentarer og betragtninger og derigennem også prøve at forstå hvorfor opgaven har fået den pågældende karakter.
Når opgaverne er rettet, lægges de rundt om på bordene, og eleverne må nu gå diskret rundt i lokalet og finde deres egen opgave og den tilhørende feed-back.
Hvis en elev synes han/hun mangler relevant feedback, må de komme til mig (men det er ikke noget jeg reklamerer med). Og jeg gør også et nummer ud af at forklare at øvelsen giver dem en bedre forståelse for hvad der kræves på de forskellige faglige niveauer, hvordan der bedømmes, og for hvordan en opgave kan løses på flere måder. Min oplevelse er at eleverne øger deres forståelse for hvordan forskellige delelementer kan og skal se ud, hvad det gør ved produktet at indledningen fx mangler, eller at argumentationen ikke er underbygget, og det er med til at skærpe blikket for deres egen skriveproces og deres egne produkter.
Jeg har, ligesom alle andre, elever der kan have svært ved at skrive og får dårlige karakterer, eller elever der er forfængelige omkring deres egne produkter, men jeg har aldrig oplevet elever klage over denne øvelse. De har altid velvilligt givet deres anonymiserede opgaver til kammeraterne.
Og det er naturligvis ikke en rettepraksis jeg benytter hver eneste gang, men en gang imellem er det en fin rette-variation som er effektiv hvis tiden er knap.
Tyve-tyve banker på døren, og det kan kun blive bedre end 2019 (det håber jeg inderligt), som har været præget af fyringer, som har sat sit præg på hele sektoren og også på min skole og dermed også mit arbejdsliv. Den generelle stemning på det absolutte nulpunkt har også sat sit præg på min egen lyst til at udvikle og være kreativ, og det er også kommet til udtryk ved markant færre indlæg på bloggen end jeg ellers har været vant til at poste.
Men der har dog været plads til at finde et par enkelte metoder som jeg har været rigtig glad for, og som jeg jævnligt vender tilbage til.
Så det bedste ved 2019 kommer her:
Mini-whiteboards, som vi har indkøbt i ca. 40 eksemplarer på min skole, er et fantastisk pædagogisk redskab til hurtigt at danne overblik over alle elevers svar, hvad enten det handler om grammatikopgaver, tekstanalyser i gruppearbejder eller quizzer. Læs indlægget her.
Kolonne-skrivning har vist sig at være en helt fantastisk analysemodel, synes jeg, og den perfekte indgangsvinkel til en klassediskussion som alle (eller i hvert fald flere end normalt) tager del i og bidrager til. Du kan læse om metoden her.
At lade eleverne arbejde i eget tempo – samtidig med at jeg får talt med dem alle – har også vist sig at være en arbejdsform jeg vender tilbage til løbende. Også selvom jeg måske nok holder mere af den end eleverne. Det skyldes nok at mange synes den medfører en del ventetid, men jeg er glad for at kunne tale med hver enkelt elev og også se hvem der skal presses op i arbejdstempo. Du kan læse om metoden, som jeg både har brugt til arbejdsspørgsmål til litteratur og til grammatik, her.
Det var sådan set det for i år. Med ønsket om et bedre 2020 til alle dem der også synes 2019 har været træls, rigtig godt nytår!
Jeg har tidligere skrevet om ’vis mig at du kan’ som rettestrategi, og dette indlæg lægger sig tæt op ad den rettemetode, men her forsøger jeg at få rettemetoden til at ligne de nye grammatikopgaver til studentereksamen en smule mere.
Jeg retter stilen med et sprogligt fokus – og retter det meste, men forklarer ikke fejlene for eleven. Jeg kommer dog med enkelte mere begrundede kommentarer til indhold også.
Nogle mere eller mindre gennemgående sproglige fejl markerer jeg med gult (nogle gange retter jeg dem for eleven i teksten, andre gange markeres de udelukkende med gult). Er der mange verbalkongruensfejl, er det ikke nødvendigvis dem alle der markeres.
Som afsluttende kommentar skriver jeg ganske kort (i en enkelt sætning eller to) noget generelt til eleven om både indhold og sprog – og fokus til videre arbejde. Og så skriver jeg: ”På baggrund af de gule markeringer skal du:…” Dette efterfølges så af 2-5 grammatiske emner, som eleven skal rette og forklare (eller måske kun forklare), fx ”forklare mig hvorfor det hedder ’the tone is woeful and angry’ og ikke ’woefully and angrily’”, eller ”forklare mig hvorfor det skal hedde built og ikke build i denne sammenhæng”, eller ”forklare mig reglerne for placering af adverbialled på engelsk og rette hvor det er nødvendigt”.
Eleverne skal komme op til mig og forklare/vise mig deres rettelser efterhånden som de har løst deres opgaver, og er der meget lang kø, skal de bare fortsætte indtil der er bedre plads hos mig. Selvfølgelig giver det en del ventetid for nogle, men jeg får talt med (næsten) alle elever, og de træner den grammatiske forklaring, som jeg i hvert fald oplevede at mine elever ikke var så skarpe til, som jeg havde troet.
Det medførte blandt andet også at jeg nu har indført ’dagens sætning’, så hvert modul starter med en sætning fra den tekst vi skal gennemgå i timen, hvor vi arbejder med en eksamenslignende grammatisk opgave. Det kan fx være at eleverne skal finde alle verber i sætningen og forklare hvilken tid eller form disse står i, eller at de skal forklare forskellen mellem it’s og its i en sætning, eller at de skal finde alle adjektiver, og hvad disse lægger sig til.
Min søn kom hjem fra skole den anden dag med en pop-up-bog de havde lavet. Den var både fin og let at lave (fandt vi ud af da han ved aftensbordet fik min mand og mig til at lave en hver). Så jeg stjal straks ideen og satte min dansk-klasse til at lave pop-up-bøger som resumé af Jeppe paa Bjerget.
Man skal bruge: karton i A4-størrelse (farve er underordnet), papir i A4-størrelse (farve er underordnet), blyant eller farver, saks og lim.
I videoen ses hvordan sådan en pop-up-bog laves. Jeg håber det giver sig selv.
Jeg delte udvalgte scener fra stykket ud til eleverne i par, og de skulle nu lave et øjebliksbillede fra denne scene til en bog. I teksten skulle de enten genfortælle hvad man ser i bogen, eller skrive replikker fra stykket.
Det gik stærkt: De fik ikke mere end 15 minutter til at kreere deres bøger. Herefter blev bøgerne udstillet kronologisk, og eleverne kunne hurtigt se hinandens bøger igennem.
Det var en fin lille kreativ øvelse, der ret hurtigt fik eleverne til at stille skarpt på det læste værk.
