Når jeg skal i gang med at undervise i den skriftlige non-fiction-genre, er jeg begyndt at indlede dette med et forløb om Great Speeches of History, og jeg er sikker på at rigtig mange andre kolleger gør det samme mere eller mindre. På samme måde er de tekster jeg bruger ingenlunde nyfundne guldklumper, men derimod klassiske travere mange måske efterhånden er ved at brække sig ved tanken om at skulle undervise i ENDNU engang, men derfor deler jeg alligevel hvordan jeg griber det an. Måske er der en enkelt ny vinkel man kan lade sig inspirere af. Forløbet er på ikke nødvendigvis sat særligt overskueligt op, og jeg beskriver blot hvad jeg gør modul for modul. De tilhørende PowerPoints er ej heller vedlagt, men skriv til mig hvis du gerne vil have fat i dem.
Jeg er klar over at forløbet her er temmelig kompakt, og jeg kunne heller ikke nå det hele inden for de afsatte moduler, så der skal måskelægges et enkelt modul eller mere oven i min beskrivelse.
Endelig brugte jeg som nævnt forløbet som afsæt for at undervise eleverne i analytical essay om non-fiction, og her skrev eleverne om JFK’s Inaugural Address. Vi brugte derfor – ud over de moduler der er nævnt i forløbsplanen – et helt modul mere på at komme i gang med selve skrivningen og på at tale om hvordan et sådant essay bygges op.
Jeg knokler stadig med at finde ud af hvordan jeg skal undervise mine elever ordentligt i engelsk som Lingua Franca, men da jeg fik anbefalet denne Ted-Talk af Heather Hansen fra en TedEx-event i Odense i april 2018, mente jeg straks at den måtte være oplagt som en introduktion til emnet – og ikke kun til emnet, men til mine kommende usikre 1.g-elever, som jeg i højere og højere grad desværre oplever som hæmmede når det kommer til at tale engelsk. Det virker simpelthen som om flere og flere af mine elever oplever det som ganske angstprovokerende at skulle ’udstille’ deres egne fejl når de taler engelsk. Og min fornemmelse er desværre også at det ikke kun er over for mig, læreren, de bekymrer sig om at lave fejl, men de virker i ligeså høj grad bekymrede for at udstille deres svagheder over for deres klassekammerater.
Dette er også én af grundende til at vi i teamet bag grundbogen Open Wide valgte at lade første kapitel fokusere på angsten for at tale, og netop dette kapitel plejer vi at bruge som introduktionsemne, når eleverne starter i 1.g. Problemet har været, at når eleverne starter i deres studieretningsforløb, har jeg skulle starte helt forfra med at opbygge den kultur hvor det er ok – eller faktisk mere end ok – at lave fejl når man taler, og hvor der er fokus på netop at lære gennem udveksling af ytringer. Derfor vil jeg gerne starte min kommende studieretningsklasse med denne video hvor Heather Hansen netop beskriver væsentligheden af at lytte til accenter og gøre sig umage for at forstå disse, i stedet for at fokusere på fejl. Vi skal fokusere på det der udtrykkes, frem for de mangler en taler sprogligt måtte have.
Det er efterhånden et par år siden at min arbejdsplads investerede i et par ’klassesæt’ af mini-whiteboards, og de er blevet et pædagogisk værktøj, som jeg hyppigt kører med ned til klassen. Her kommer lige en liste på fire forskellige arbejdsformer, som jeg bruger disse whiteboards til.
1: Når eleverne laver gruppearbejde, får hver gruppe et whiteboard de skal skrive noter på. Når jeg går rundt mellem grupperne, kan jeg meget let spørge ind til disse noter, som de så kan forklare for mig. Det gør elevernes arbejde meget mere gennemsigtigt for mig. Eleverne i gruppen kan også efterfølgende præsentere deres færdige produkt for mig med udgangspunkt i deres noter på whiteboardet. Efter gruppearbejdet får eleverne 10 minutter til at skrive deres fælles noter ind i deres individuelle notesbøger.
2: Når elever arbejder med grammatiske øvelser, beder jeg dem også tit besvare deres øvelser på whiteboards. Skal de fx lave indsætningsøvelser eller bøje ord eller lignende, beder jeg dem skrive deres svar på whiteboardet, og med jævne mellemrum skal de holde deres whiteboards op og lade mig tjekke inden de går videre. Det giver mig en klar fornemmelse af hvem der er nået hvor langt, og hvem der måske har brug for at få tingene forklaret en ekstra gang. Og vi undgår en lidt langsommelige fælles opsamling på klassen.
3: Det behøver ikke kun være grammatiske øvelser hvor eleverne skriver deres svar på mini whiteboards. Det kan også være brainstormøvelser hvor elever skal skrive et ord de umiddelbart tænker på, eller repetitionsøvelser hvor elever skal skrive bestemte begreber eller lignende. Når eleverne holder deres tavler med svar op, kan jeg lynhurtigt danne mig et overblik over hvem der har et svar jeg gerne vil have uddybet på klassen.
4: De små whiteboards er perfekte til quizzer og konkurrencer på klassen hvor hver gruppe skal holde deres svar op. Jeg kan så meget hurtigt se, hvilke grupper skal have point for korrekt svar.
De kreative pedeller på skolen har designet den smarte whiteboard-holder med hjul, så whiteboards med penne og tavleklude er klar til at blive skubbet ned til klassen.
Så kan sommerferien vist ikke strækkes længere. Jeg er langsomt ved at starte op på både arbejde og på bloggen igen, og skoleårets første indlæg kommer til at handle om mit seneste undervisningsorienterede indkøb, som jeg glæder mig til at komme igang med at bruge.
Jeg har længe været stor fan af LynLitteratur, som jeg blandt andet har skrevet om her, så da jeg så at spillet nu var kommet i en engelsk udgave, skyndte jeg mig straks at købe et par eksemplarer.
Jeg glæder mig til at bruge den engelske version til øvelser i forbindelse med værklæsning, men også generelt når vi taler tekster.
Derudover blev jeg fristet af firmaets andet lille spil, LynFormuleringer, som jeg har tænkt at jeg nok kan bruge når jeg skal til at træne den debatterende artikel med min 2.g dansk-klasse, men som især virker oplagt som introduktion til opgaveskrivning, måske til 3.g’ernes SRP der skydes i gang om et par måneder.
Man kan se på og købe disse spil og flere hos firmaet Klods-Hans for viderekomne. Her finder man også ideer til hvordan spillene kan bruges i undervisningen.
I disse dage hvor det er sidste skoledag, har jeg haft mulighed for at prøve mit kamæleon-spil af. Jeg printede mine kategorier (mine ord) i forskellige farver og gav hver gruppe (5 elever i hver gruppe) et sæt.
Dette sæt skulle de sende til næste gruppe, når de havde spillet deres runde færdig. Med de forskellige farver var det let at holde styr på de forskellige sæt, og ved at sende sættene rundt skulle jeg heller ikke klippe ret meget.
Eleverne var begejstrede for spillet og fangede hurtigt reglerne:
Hver gruppe får 5 kort (af samme farve) hvoraf det ene kort består af spørgsmålstegn (kamæleon-kortet).
På skift siger hver elev et ord der lægger sig til temaet/begrebet på kortet.
Kamæleonen skal forsøge at skjule sin manglende viden om ordet/begrebet ved at give så godt et ord som muligt i forhold til de andres ord.
Når alle har sagt et ord, gætter alle på hvem de mener, kamæleonen er. Kamæleonen får 1 point for hver deltager der IKKE gætter på vedkommende, mens spillere der gætter kamæleonen, ligeledes får 1 point. Kamæleonen kan score yderligere 2 point ved at gætte temaet/begrebet på kortet.
Da vi havde spillet Kamæleon, lavede vi en repetitions-version af Outburst. Jeg delte de 6 eksamenstemaer til eksamen ud til forskellige grupper, som skulle lave en liste med 10 centrale ord/begreber til deres tildelte tema. Herefter deltes klassen ind i 2 hold – tre grupper på hvert hold. Grupperne skiftedes nu til at give det modsatte hold titlen på deres tema, og modstanderholdet skulle så råbe så mange ord inden for dette tema som de kunne komme i tanke om. Modstandergruppen fik 1 point for hvert ord, som stod på udfordrer-gruppens seddel. Det viste sig at være en fin lille repetitionsøvelse, hvor alle elever fik tænkt over centrale gloser og begreber der knytter sig til hvert emne.
Det er efterhånden et par år siden at min arbejdsplads investerede i et par ’klassesæt’ af mini-whiteboards, og de er blevet et pædagogisk værktøj, som jeg hyppigt kører med ned til klassen. Her kommer lige en liste på fire forskellige arbejdsformer, som jeg bruger disse whiteboards til.
Så kan sommerferien vist ikke strækkes længere. Jeg er langsomt ved at starte op på både arbejde og på bloggen igen, og skoleårets første indlæg kommer til at handle om mit seneste undervisningsorienterede indkøb, som jeg glæder mig til at komme igang med at bruge.
